Antikolinerge Medicin og Hypotoni: Mekanismer og Håndtering

Antikolinerge midler (f.eks. atropin, scopolamin, oxybutynin, difenhydramin, trikyklika) kan forårsage hypotoni via flere mekanismer:

1. Vasodilatation: Blokade af vaskulære muskariniske receptorer → reduceret sympatisk tone → faldende perifer vaskulær modstand.
2. Refleks takykardi så bradykardi: Første HR-stigning fra central vagolys; senere tab af barorefleks-buffering.
3. Reduceret venøs retur: Venøs pooling fra venodilatation; faldende preload.
4. Diuretisk effekt: Nogle midler øger urineudskillelse → volumn-depletion.
5. Autonom dysregulering: Påvirket barorefleks og termoregulering, især hos ældre.

Høj-risiko Grupper

• Ældre (reduceret kompensatorisk reserve)
• Eksisterende hjertekar-sygdom, autonom neuropati (diabetes, Parkinson)
• Polyfarmaci (additiv antikolinerg byrde)
• Dehydrering, varme-eksponering

Håndtering

• Gennemgå antikolinerg byrde (ACB-skala); fravælg hvis muligt
• Hydrering, langsomme stillingsskift, kompressionsstrømper
• Dosis-reduktion eller skift til lavere-antikolinerg alternativ
• Fludrocortison eller midodrin ved vedvarende symptomatisk hypotoni

Rådgiv dig med foreskriver før ophør af enhver medicin.