End-diastolisk tryk: Definition, betydning og klinisk relevans

Blodtrykkets fysiologi

Blodtryk er tryket i blodårerne ved hjertebanken. Det består af systolisk (ved sammentrækning) og diastolisk (ved afslappning) tryk. Faktorer som hjertefrekvens, blodets viskøsitet og årenes elasticitet påvirker værdierne.

Hvad er end-diastolisk tryk?

End-diastolisk tryk måles i slutningen af diastole, netop før hjertekammeret sammentrækker sig. Det afspejler trykkammerets vægge udsættes for, når de er fuldt fyldt med blod. Målingen foretages typisk i det venstre hjertekammer, hvor blodet pumper ud i aorta med højst tryk.

Frank-Starlings lov

En øget end-diastolisk volumen (mere blod i kammeret) får hjerteet til at sammentrække sig kraftigere. Strækningen af væggene kræver større udmattelse af hjerte-muskulaturen for at pumpe blodet ud. Det sker naturligt under fysisk anstrengelse, men kan også påvirke hvilevolumen.

Risici ved forhøjet tryk (hypertension)

• Hjerteinfarkt og apopleksi.
• Overvægt, arvelig belastning, rygen, højt alkoholinntag, salt og fysisk inaktivitet forværrer tilstanden.
• Diabetes øger risikoen yderligere.

Normal end-diastolisk blodtryk er ca. 120 mmHg (systolisk) / 80 mmHg (diastolisk).

Forebyggelse og livsstilsændringer

• Årligt sundhedstjek med blodprøver.
• Rygstop.
• Regelmæssig motion.
• Sund kost: mindre salt, alkohol og vægttab.

Medicinsk behandling

Lægemidler kan sænke blodtrykket:

• Diuretika (udskiller natrium).
• Beta-blokere (sænker hjertefrekvens og kraft).
• Calciumkanalblokere (forhindrer forkalkning).
• Alfa-blokere (reducerer nervøse impulser).
• Vasodilatatorer (afslapper artæremuskulatur).
• ACE-hæmmere og angiotensinhæmmere (modvirker åreforkalkning).