|  | Sundhed og Sygdom >  | Sygdomme og behandlinger | Overvægt (obesitas)

BMI-nøjagtighed: Begrænsninger og bedre metoder til krop sammensætning

BMI (Body Mass Index) er ikke det mest præcise mål for krop sammensætning. Det er et populationsniveau screeningværktøj (vægt/højde²), der ikke skelner fedt fra fettfri masse eller afspejler fedtfordeling.

Vigtigste begrænsninger ved BMI

  • Falske positive: Muskulose atleter klassificeret som overvægtige/fedme.
  • Falske negative: "Normalvægtig fedme" – højt fedtprocent ved normal BMI (sarkopenisk fedme hos ældre).
  • Ignorerer fordeling: Visceralt fedt (metabolsk skadeligt) vs. subkutant fedt.
  • Etnisk bias: Undervurderer risiko hos asiater (lavere cutoffs: 23/27,5); overvurderer hos polynesier.
  • Ufølsom over for alder/køn: Samme cutoffs for 20-årig mand og 70-årig kvinde.

Mere præcise metoder til krop sammensætning

Metode Princip Nøjagtighed Tilgængelighed Bedst til
DEXA (DXA) Dual-energy X-ray absorptiometri Guldstandard (1–2% fejl) Klinisk/forskning Total/regional fedt, fettfri, knogle; visceralt fedt
Hydrostatisk vejning Arkimedes princip (kropstæthed) Høj (1,5–3%) Forskning/labs Referencemetode
ADP (Bod Pod) Luftfordringspletismografi Høj (2–3%) Klinisk/fitness Alternative til hydrostatisk
BIA Bioelektrisk impedansanalyse Variabel (3–5%+); hydreringssensitiv Høj (vægte, håndholdt) Tendenser, feltbrug
Hudfoldkalibre Subkutant fedttykkelse på steder Moderat (3–5%); tekniker-afhængig Høj Felt, atletisk
3D-kropsscanning Overfladetopografi → volumestimering Opkommande; god til form/tracking Stigende Fitness, beklædning

Praktisk tilgang

  1. Brug BMI som initielt screening.
  2. Tilføj livomkreds (visceralt fedt proxy).
  3. Hvis tilgængelig, brug DEXA eller BIA for sammensætning.
  4. Følg tendenser over tid, ikke enkeltværdier.
  5. Klinisk dom > ethvert enkelt tal.

Overvægt (obesitas)