Saltofname: Sådan behandler kroppen natrium og chlorid

Salt (NaCl) kræver ikke enzymatisk fordøjelse. Det er allerede i sin optagelige ioniske form. Her er hvad der sker fra indtag til cellulært optag:

Processen

1. Mund/mave: Salt opløser i spyt og mavevæske → Na⁺ og Cl⁻ ioner.
2. Tarm (Primært sted):
   • Na⁺: Aktiv ko-transport med glucose (SGLT1), aminosyrer, bikarbonat; Na⁺/H⁺-veksler (NHE3).
   • Cl⁻: Passiv paracellulært (følger Na⁺-gradient) eller transcellulært (Cl⁻/HCO₃⁻-veksler, CFTR).
   • Vand følger osmotisk.
3. Blodstrømmen: Ioner går ind i portalcirkulation → systemisk cirkulation.
4. Cellulært optag: Na⁺/K⁺-ATPase-pumper opretholder gradienter; Na⁺ driver sekundær aktiv transport.
5. Regulering: Nyrerne kontrollerer præcist Na⁺/Cl⁻-udskillelse via RAAS, ANP, tryk-natriurese. Overskud → urin; mangel → bevaring.

Vigtige fysiologiske roller

• Na⁺: Ekstracellulært væskevolumen, blodtryk, aktionspotentialer, næringstransport.
• Cl⁻: Ekstracellulært anionbalance, mavesyre (HCl), GABA-hemning, CFTR-funktion.

Klinisk note

For meget saltindtag → øget blodvolumen → øget BT (hos saltsensitive). Mangel (opkastning, diaré, diuretika, SIADH) → hyponatriæmi/hypokloriæmi → neurologisk og kardiovaskulær kompromittering. Nyrerne er hovedregulatorer — ikke fordøjelsen.