Spiserøret: Struktur, funktion og fordøjelsesrejse

Den kontinuerlige rør

Den alimentære kanal (GI-trakt) er en ~9 meter muskulært rør fra mund til anus. Mad bevæger sig ensrettet; hvert område specialiserer sig i fordøjelse/absorption.

Segment for segment

Organ	Vigtigste funktioner	Transittid
Mund	Mekanisk (tygning), kemisk (spytamylase, lingual lipase), smag, bolus dannelse	Sekunder
Flyndre	Fælles respiratorisk/fordøjelses vej; svelgerefleks; epiglottis beskytter luftveje	1–2 sek
Spiserør	Peristaltisk transport; øvre (skelet) + nedre (glat) sfinkter forhindrer reflux	5–10 sek
Mave	Syre (HCl), pepsin, lipase; rystning → chyme; intrinsisk faktor (B12); dræber mikrober	2–4 timer
Tarm	Duodenum: Galle, pankreatiske enzymer, Brunners kirtler Jejunum: Mest næringstofforbid (villi/mikrovilli) Ileum: B12, galdesyrer, rest	3–5 timer
Tyktarm	Vand/elektrolyt absorption; mikrobiom fermentering (SCFA'er, vitamin K/B); fæces dannelse	12–48 timer
Endetarm	Opbevaring; strækmodtagere → afgangslyst	Variabel
Anus	Indre (uventet) + ydre (frivillig) sfinkter; defækation	—

Tilbehørsorganer (Ikke del af kanal)

• Spytkirtler: Ørekirtel, underkæbekirtel, under tungkirtel.
• Lever: Galleproduktion, metabolisme, detoks.
• Galleblære: Galleopbevaring/koncentrering.
• Pankreas: Ekskrin (enzymer, bikarbonat), endokrin (insulin/glukagon).

Neural og hormonell kontrol

• ENS: Lokale reflexer (peristaltik, sekretion).
• Vagus (parasympatisk): Stimulerer motilitet, sekretion.
• Sympatisk: Hæmmer fordøjelse (flygt-eller-kamp).
• Hormoner: Gastrin, CCK, secretin, GIP, motilin, ghrelin.

Klinisk relevans

Lidelser på hvert niveau: Refluks (spiserør), gastroparese (mave), SIBO/malabsorption (tyndtarm), IBS/IBD/forstoppelse (tyktarm), inkontinens (endedarm/anus).