Næringsstofabsorption: Sådan virker dit fordøjelsessystem

Næringsstofabsorption er en multi-trins proces der starter med mekanisk og kemisk nedbrydning af mad og ender med transport over intestinal epitel ind i blodstrømmen.

1. Mekanisk fordøjelse

• Mund: Tygning forøger overfladeareal.
• Mave: Rystning blander mad med mavesafter til chymus.

2. Kemisk fordøjelse

• Mave: HCl og pepsin starter proteinnedbrydning.
• Tynd tarms: Pankreatisk amylase, proteaser, lipase; galle emulgerer fedtter.

3. Absorption i tynd tarms

Tynd tarmens store overfladeareal – fra cirkulære folder, villi og microvilli – husker specialiserede transportere:

• Kulhydrater: Monosakkarider (glukose, galactose, fruktose) via aktiv (SGLT1) og facilitatorisk (GLUT2/5) transport.
• Proteiner: Aminosyrer og di/tripeptider via aktive transportere (PepT1).
• Fedtter: Fedtsyrer og monoglycerider diffunderer ind i enterocytter, re-esterificeres til triglycerider, pakkes i chylomikroner, går ind i lymfatikken.
• Vitaminer: Vandopløselige (B, C) via aktiv/facilitatorisk transport; fedtopløselige (A, D, E, K) med kostfedt i blandede miceller.
• Mineraler: Jern (DMT1, heme bærer), calcium (TRPV6, calbindin), magnesium (TRPM6/7) via aktive/facilitatoriske mekanismer.

4. Tyk tarms (Colon)

• Absorberer vand, elektrolytter (Na⁺, Cl⁻), og mikrobielt syntetiserede vitaminer (K, biotin, folat).

Transport til væv

Absorberede næringsstoffer går ind i kapillærer (eller lactealer for fedtter) → portale vene → lever → systemisk circulation til distribution til celler.