Tyndtarmens længde, anatomi og optagelsesfunktion

Tyndtarmen er det længste segment af GI-trakten, i gennemsnit 6–7 meter (20–23 fod) hos levende voksne (kortere ved obduktion på grund af tab af tone). Det er det primære sted for næringstof-fordøjelse og optagelse.

Regional anatomi og funktion

SegmentLængdeNøgletrækPrimær optagelse
Tolvfingertarm~25 cm (10 tommer)C-formet; modtager galle (Vaters papille) & pankreasgang; Brunners kirtler (alkalisk slim)Jern, calcium, folat, fettopløselige vitaminer, monosaccharider, amino-syrer
Tomtarm~2,5 m (8 fod)Tyk væg, plicae circulares, rigelige villi; fjær-lignende vaskulært mønsterDe fleste næringsstoffer: kulhydrater, proteiner, feddestoffer, vandopløselige vitaminer, elektrolyter, vand
Grydetarm~3,5 m (12 fod)Tynnere væg, færre plicaer, Peyers plader (lymfoid); terminal grydetarm har specifikke transportørerVitamin B12 (intrinsic factor kompleks), galdesyrer (enterohepatisk cirkulation), resterende næringsstoffer

Strukturelle tilpasninger til optagelse (Massiv overfladeareal-forstærkning)

  1. Plicae circulares (Kerckrings klapper): Permanente slimhindefolder → ×3 areal.
  2. Villi: Finger-lignende projektioner → ×10 areal.
  3. Mikrovilli (borstekant): Apikale membraneprojektioner på enterocytter → ×20 areal.
  4. Total forstærkning: ~600-gange → total overfladeareal ~250–300 m² (tennisbane).

Klinisk relevans

  • Korttarmssyndrom: <200 cm restende tyndtarm → malabsorption, TPN-afhængighed.
  • Celiaki: Villiatrofi → malabsorption (jern, folat, B12, fedt).
  • Crohns sygdom: Ofte terminal grydetarm → B12-mangel, galdesyremalabsorption → diarré.
  • Bakteriel overvækst (SIBO): Stase → dekonjugation af galdesyrer, B12-forbrug.

Tyndtarmens arkitektur er eksquisit optimeret til dens optagelsesmandat.

Fordøjelsessundhed