Fordøjelsesenzymer: Kilder, funktioner og optimale pH-områder

Enzym-produktionssteder og nøgleenzym

1. Spyttkirtler

• Spytt-amylase (ptyalin): Initierer stivelse-fordøjelse. Optimal pH 6,8–7,0.

2. Mave

• Pepsin: Sekreteres som pepsinogen af hovedceller; aktiveret af HCl. Proteolyse. Optimal pH 1,5–2,0.
• Mave-lipase: Hovedceller. Fordøjer kort/middel-kæde triglycerider. Optimal pH 4–6.

3. Pankreas

• Pankreas-amylase: Fortsætter kulhydrat-fordøjelse. Optimal pH 7,5–8,0.
• Pankreas-lipase: Hoved fedt-fordøjelse (med colipase & gallsalter). Optimal pH 8–9.
• Proteaser (trypsinogen, chymotrypsinogen, proelastase, prokarboksypeptidaser): Aktiveret i duodenum. Optimal pH 7,5–8,5.
• Nukleaser: DNA/RNA-fordøjelse.

4. Tyndtarm (Burst-grænse)

• Enteropeptidase: Aktiverer trypsinogen → trypsin. pH 7,5–8,0.
• Peptidaser (aminopeptidaser, dipeptidaser): Endelig protein-opdeling til amino-syrer.
• Disakkaridaser: Laktase, sukrase-isomaltase, maltase-glukoamylase, trehalase. pH 6–7,5.
• Intestinal lipase: Hjælper fedt-absorption. pH 8–9.

Regulering

Nevral (vagus), hormonelt (CCK, secretin, gastrin) og luminal næringssansning koordinerer secretion til at matche fordøjelsesbelastning.

Klinisk relevans

• Pankreas-insufficiens → maldigestion (steatorre, kreatorre). Behandlet med PERT.
• Laktase-mangel → laktose-intoleranse.
• Burst-grænse-skade (celiaki, infektioner) → multiple enzym-deficitter.