Sukkermetabolisme: Omdannelse til glukose og glykogenslagering

Kostcarbohydrater bearbejdes til to primære former til energibrug og -lager:

1. Glukose — Det universelle brændstof

• Alle fordøjelige karbohydrater → monosaccharider (glukose, fruktose, galactose) i tyndtarmen.
• Fruktose/galactose → lever → omdannes til glukose eller glykolytiske intermediarer.
• Glukose = obligatorisk brændstof for hjerne, røde blodlegemer, nyremedulla (ingen mitochondria/oxidative enzymer til fedtsyrer/ketoner).
• Blodglukose tæt reguleret (70–100 mg/dL fastende) via insulin/glukagon.

2. Glykogen — Lagerformen

• Glukose → glukose-6-fosfat → glykogen (α-1,4/α-1,6 forgrenet polymer).
• Leverglykogen (~100 g): Opretholder blodglukose (glykogenolyse, glukoneogenese).
• Muskelglykogen (~400 g): Lokalt brændstof til muskelkontraktion; kan ikke frigive frit glukose (mangler glukose-6-fosfatase).
• Syntese (glykogenese) postprandial (insulin-drevet); nedbrydning (glykogenolyse) fastende/træning (glukagon/epinefrin).

Metaboliske skæbner for ekstra glukose

• Glykogen (begrænset kapacitet ~500 g total)
• De novo lipogenese → triglycerider → VLDL → fedtlagring (ubegrænset kapacitet)

Karbohydrater → glukose (øjeblikkeligt brændstof, blodregulation) → glykogen (kortvarig reserve) → fedt (langsigtet lager). Hjernens glukose-afhængighed gør denne hierarki essentiel.