Forstå sukkerlyst hos diabetes: Årsager og løsninger

Sukker er cellernes brændstof, men vi behøver ikke spise sukker. Kroppen laver glukose fra alle kulhydrater. Kommer glukosen ikke til cellerne, kan sukkerlyst opstå. Årsag hos diabetikere er ofte ikke lavt blodsukker, men cellernes evne til at bruge blodsukker. Overvægt, insulinresistens og næringsstoftab forstærker dette over tid → diabetes + sukkerlyst.

Lyst og kulhydrater

Lyst signalerer mangel. Hos de fleste: lavt blodsukker → celler sultener. Hos diabetikere: sukker i blodet bruges ikke effektivt (for lidt insulin eller insulinresistens). Celler sultener → lyst, men blodet kan have masser af ubrugt sukker.

Insulinresistens

Type 2: unormalt højt blodsukker p.g.a. insulinresistens. Opbygger sig over årtiers proceskost (høje kulhydrater). Celler bygger tolerance → behøver mere insulin → bukspytkirtlen klarer ikke → blodsukker forbliver højt → celler sultener.

Overvægt

Næststørste faktor til insulinresistens. Lever producerer ekstra glukose fra fedtdepoter → mere glukose i blodet → accelererer insulinresistens. Ikke alle overvægtige får det, men overvægt anses som kausalfaktor.

Næringsstoftab

Høj insulinproduktion (p.g.a. resistens + højt blodsukker) → mangel på calcium, magnesium (vigtige for insulinproduktion/sekretion) → madslyst (kroppen mangler næringsstoffer).

Krom-mangel

Glukose-toleranse-faktor (GTF) essentiel for insulin-funktion. Kernen i GTF = trivalent krom. Proceskost = lavt krom → høj insulin + dårlig kost = krom-mangel → forverrer insulinresistens og sukkerlyst.