|  | Sundhed og Sygdom >  | Sygdomme og behandlinger | Knoglebrud (fraktur)

Knogle (Substantiv): Definition, grammatik, anatomiske typer og brug

Knogle er et tælleligt substantiv, der betegner enhver af de rige, kalkede organer, der udgør rygradsdyr-skelet. Det fungerer som et strukturelt, beskyttende, hematopoetisk og mineral-reservoir-organ.

Grammatiske egenskaber

  • Ordklasse: Substantiv (tælleligt)
  • Flertal: knogler
  • Udtale: /boʊn/
  • Ablejede former: knoglet (adj.), knogle (v. — at fjerne knogler), knogleløs (adj.)

Anatomisk klassifikation

TypeEksempler
Lange knoglerLårben, overarmsben, skindben, fibula
Korte knoglerHåndrodben, fodrodben
Plate knoglerKranie (parietale, frontale), ribben, brystben
Uregelmæssige knoglerRyghvirvler
Sesamoide knoglerKnæskål, pisiforme

Brugs-eksempler

  • Anatomisk: "Hun brød knoglen i sin underarm." (entall)
  • Kollektivt: "Skeletten består af 206 knogler." (flertal)
  • Metaforisk: "Han skar budgettet til knoglen." (idiom = til minimum)
  • Kulinarisk: "Bed slagtaren om at knogle kyllingen." (verbum)

Almindelige kollokationer

  • knogletyngde, knoglemarg, knogle-scanning, knogle-transplantat, knogle-fraktur
  • make no bones about (tale åbent)
  • have a bone to pick (have en klage)

Enten i anatomi, idiom eller køkken, er "knogle" et alsidigt og essentielt engelsk substantiv.

Knoglebrud (fraktur)