Hvordan lagrer hjernen hukommelsen?

1. Kodning:

Hukommelseskodning :Processen, hvorved information modtages, behandles og lagres i hjernen.

Sansehukommelse: Gemmer information i et kort øjeblik, såsom syn eller hørelse.

Short-Term Memory (STM): Beholder en begrænset mængde information midlertidigt, normalt i et par sekunder eller minutter.

Langtidshukommelse (LTM): Gemmer information i en længere periode, og det er den hukommelse, vi normalt henviser til, når vi taler om hukommelse.

2. Opbevaring:

Associative netværk :Erindringer er lagret i indbyrdes forbundne veje af neuroner kaldet associative netværk.

Distribueret lagerplads :Erindringer lagres ikke et enkelt sted, men fordeles tværtimod over hjernen.

Synaptiske ændringer: Langtidshukommelsesdannelse er forbundet med styrkelsen af ​​synaptiske forbindelser mellem neuroner (kaldet Long-Term Potentiation eller LTP) og svækkelse af forbindelser, der ikke bruges ofte (Long-Term Depression eller LTD).

Neuronale kredsløb :Erindringer kan være lagret i affyringsmønstrene i specifikke neuronale kredsløb.

3. Hentning:

Hukommelseshentning :Processen med at få adgang til lagrede hukommelser.

Husk: Henter information fra hukommelsen uden eksterne signaler.

Anerkendelse: Identifikation eller udvælgelse af tidligere stødt information, når du støder på en velkendt stimulus.

Genopbygning :Kombinerer lagrede stykker information for at genskabe komplette minder.

4. Konsolidering:

Hukommelseskonsolidering :Processen med at stabilisere nyerhvervede erindringer og flytte dem fra korttids- til langtidshukommelsen.

Systemkonsolidering :Hippocampus menes at spille en nøglerolle i at konsolidere nye erindringer og danne langtidsminder gennem kommunikation med andre hjerneområder.

Proteinsyntese: Syntesen af ​​nye proteiner ser ud til at være afgørende for hukommelseskonsolidering.

Søvn :Søvn er afgørende for hukommelseskonsolidering, især for deklarative (fakta-baserede) erindringer.

5. Rekonsolidering:

Rekonsolidering af hukommelse :Processen med at genaktivere en lagret hukommelse og opdatere eller ændre den i lyset af ny information eller oplevelser.

Destabilisering og restabilisering :Hukommelsesgenaktivering "destabiliserer" hukommelsen, hvilket giver mulighed for ændringer, før hukommelsen restabiliseres i en opdateret form.

Indvirkning på læring :Genkonsolidering kan føre til enten styrkelse eller svækkelse af erindringer, hvilket påvirker hukommelsesgenkaldelse og indlæringsevner.

6. Glemmer:

Hukommelsesforfald :Minder kan forfalde eller falme over tid, når de ikke aktivt øves eller genbesøges.

Interferens :Proaktiv interferens opstår, når tidligere indlært information forstyrrer ny læring, mens retroaktiv interferens sker, når ny information forstyrrer genkaldelsen af ​​tidligere indlært materiale.

Amnesi :Hjerneskade eller neurologiske tilstande kan føre til hukommelsestab, hvor individer har svært ved at skabe nye minder eller hente lagrede minder.