Social engagement hos autistiske småbørn: Humor, interaktion og individuel variation

Autismespektrumforstyrrelse (ASD) involverer heterogene sociale-kommunikative profiler. Humor og "at vise sig frem" er ikke udelukket; de manifesterer sig bare forskelligt på tværs af spektrummet.

Social motivations-variabilitet

• Socialt motiveret undertype: Søger interaktion, nyder fælles latter, efterligner for at skabe kontakt, kan "præstere" for opmærksomhed. Kan virke overdrevent intensivt eller indtrængende.
• Socialt afsidesstående undertype: Begrænset initiation; foretrækker solitær leg; deler måske ikke glæde.
• Socialt passiv: Accepterer interaktion, men initierer ikke.
• Socialt aktiv men særeget: Nærmer sig men med atypisk stil (monologer, scriptet humor, mismatched affekt).

Humor ved ASD

• Kan foretrakke slapstick, visuelt, eller ordleg frem for theory-of-mind vitser.
• Echolali/scripts fra medier brugt humoristisk.
• Latter kan være selvstimulerende eller reaktiv på interne cues.
• Fælles latter (fælles opmærksomhed) opstår senere; forudsiger bedre udgang.

Udviklingsmæssigt kontekst

• Fælles opmærksomhed (pegning, vise) typisk 9–12 mdr.; forsinket/fraværende ved ASD.
• Socialt smil, respons på navn, kukkeleg-engagement – tidlige markører.
• Regression (tab af færdigheder) i 20–30% omkring 15–24 mdr.

Støttende strategier

• Følg barnets led; del deres interesse (floor time).
• Brug visuelle støtte, sociale historier for humor-regler.
• Tidlig intervention (ESDM, JASPER, PRT) målretter social motivation.
• Neurodiversitets-bejahende: værdsæt unik udtryk, ikke normalisering.

Hvert autistisk barn er unikt; "at vise sig frem" eller at søge latter kan være en del af deres sociale repertoar.