Behandlingscentre for bulimi vs. anoreksi: Vigtige forskelle i tilgang

Selvom begge er spiseforstyrrelser, har bulimi nervosa og anoreksi nervosa distincte træk, der kræver skræddersyede behandlingstilgange.

Behandlingsfokus

• Bulimi-centre: Målretter binge-purge-cyklusser, kompensatorisk adfærd (opkastning, lægemidler, overmotion), og tilhørende skam/hemmelighold.
• Anoreksi-centre: Fokuserer på alvorlig fødevarebegrænsning, intens frygt for vægtøgning, kropsbillede-forvrængning, og livstruende undernæring.

Ernæringsmæssig rehabilitering

• Bulimi: Strukturerede måltidsplaner for at normalisere spise-mønstre, bryde binge-purge-cyklusser, og gendanne metabolisk stabilitet. Diætister adresserer kaotiske spiseadfærd.
• Anoreksi: Gradvis, medicinsk overvåget re-feeding for at forhindre re-feeding-syndrom. Vægtgenopretning er primært, siden frygten for at spise adresseres.

Adfærdsterapi

• Bulimi: KVT-E (forbedret kognitiv adfærdsterapi) er guldstandard – målretter diættilbageholdelse, humør-udløsere, og kognitive distortioner.
• Anoreksi: KVT, familie-baseret behandling (FBT) for unge, og specialiseret supportive klinisk ledelse (SSCM). Fokus på kropsbillede, frygt-hierarki, og adfærdseksperimenter.

Familie-involvering

Afgørende for begge. FBT (Maudsley-tilgangen) er førstevalg for ungdoms-anoreksi. For bulimi forbedrer familieterapeutik kommunikation og reducerer aktiverende adfærd.

Medicin

• Bulimi: SSRI'er (f.eks. fluoxetin) FDA-godkendt til reduktion af binge/purge-frekvens.
• Anoreksi: Ingen medicin behandler kerne-symptomer direkte; medicin adresserer komorbiditeter (depression, angst, OCD).

Medicinsk overvågning

Anoreksi kræver intensiv medicinsk overvågning (elektrolytter, hjerte, knogletykkelse). Bulimi har brug for elektrolyt- og tand-overvågning.

Effektiv behandling er tverrfaglig: Læger, terapeuter, diætister, og psykiatere samarbejder på individuelle planer.