Nicotin og ADHD: Hvorfor selvmedicinering ikke er behandling

Nicotin virker på nikotinerge acetylkolinreceptorer, hvilket øger dopamin og noradrenalin i prefrontalkortiksen – midlertidigt forbedrer opmærksomhed, arbejdshukommelse og impulsiv kontrol. Denne neurobiologiske effekt forklarer de høje rygning- og dampningsrater blandt personer med ADHD (selvmedicineringshypotesen).

Hvorfor nicotin ikke er en behandling for ADHD

• Høj afhængighedsrisiko: Nicotinafhængighed udvikles hurtigt; abstinens forværrer ADHD-symptomer.
• Alvorlige helbredsrisici: Hjerte-kar-sygdomme, kræft, luftvejslidelser, fosterskade under graviditet.
• Tolerance og aftagende afkast: Effekten svinder; dosen eskalerer.
• Skadelig afgivelsesform: Rygning/dampning skader lunger; plasstre/tyggegummi bærer stadig afhængighedsrisiko.
• Evidencebaserede alternativer findes: Stimulanter (methylphenidat, amfetaminer), ikke-stimulerende (atomoksetin, guanfacin XR), adfærdsterapi.

Klinisk konklusion

• Screen ADHD-patienter for nicotinbrug.
• Tilbyd rygestopshjælp: vareniklin, bupropion, NRT + rådgivning.
• Behandl ADHD med FDA-godkendte terapier.

Nicotin kan give kortvarig kognitiv forbedring, men de langsigtede omkostninger overvejer vidt enhver midlertidig fordel.