Hvordan diagnosticerer de ADHD?
1. Sygehistorie: Sygeplejersken vil forespørge om den enkeltes sygehistorie, herunder eventuelle fysiske eller mentale helbredstilstande, udviklingsmæssige milepæle og enhver familiehistorie med ADHD eller andre relaterede mentale helbredstilstande.
2. Observationsvurdering: Sygeplejersken kan observere individets adfærd under evalueringen for at vurdere symptomer på ADHD, såsom hyperaktivitet, impulsivitet og besvær med at være opmærksom.
3. Interviews og spørgeskemaer: Både den enkelte og deres forældre eller pårørende kan blive interviewet for at få information om symptomer og adfærd relateret til ADHD. Standardiserede spørgeskemaer og vurderingsskalaer kan også bruges til at vurdere ADHD-symptomer.
4. Psykologisk test: Psykologisk testning kan udføres for at vurdere individets kognitive funktion, opmærksomhed, eksekutive funktioner og akademiske færdigheder. Disse tests kan involvere standardiserede vurderinger, neuropsykologiske evalueringer og præstationsbaserede opgaver.
5. Udelukkelse af andre betingelser: Sygeplejersken kan udelukke andre medicinske eller psykologiske tilstande, der kan forårsage symptomer, der ligner ADHD. Dette kan omfatte test for syns- eller høreproblemer, problemer med skjoldbruskkirtlen eller indlæringsvanskeligheder.
6. Differentialdiagnose: Sygeplejersken vil adskille ADHD fra andre psykiske lidelser, der kan have overlappende symptomer, såsom angst, depression, obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) eller bipolar lidelse.
7. Diagnostiske kriterier: Sundhedsudbyderen vil bruge de diagnostiske kriterier, der er skitseret i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) til at afgøre, om personen opfylder kriterierne for ADHD. DSM-5 specificerer specifikke kriterier relateret til symptomer, varighed og indvirkning på daglig funktion.
Det er vigtigt at bemærke, at en grundig evaluering og diagnose af ADHD kan involvere flere aftaler og vurderinger for nøjagtigt at vurdere individets symptomer og differentiere dem fra andre tilstande.
ADHD