Cochleære implantater og sprogudvikling hos børn: Et overblik

Hvad er et cochleært implantat?

Kirurgisk indsat implantat, der omgår beskadigede/ikke-fungerende dele af øret og stimulerer hørenerven direkte. Ifølge National Institute on Deafness & Other Communication Disorders: "At høre gennem et cochleært implantat er forskelligt fra normal hørelse og tager tid at lære/genlære." Man "hører" ikke med implantatet, men hjernen modtager en hørelignende signal.

Der er kontrovers om brugen, især i Døve-samfundet.

Sprogudvikling

Prælinguale døve børn (høretab før 3 år) – kritisk periode for sprogopnåelse. Barn der aldrig har hørt, har intet koncept om talet sprog. Tidlig implantat er afgørende.

Dr. Svirsky (studie i sprogopnåelse hos dybt døve børn): "Gabet mellem et høreskadet barns kronologiske alder og dets sprogalder vokser typisk med alderen. Men ved cochleært implantat begynder barnet at udvikle sprogfærdigheder med samme hastighed som normalhørende børn. Gabet stopper med at vokse."

Barnets evne til at "indhente" afhænger af alder ved implantat – flere år uden hørelse sætter "sprogalder" tilbage tilsvarende.

Hørelse

Modtagere: voksne med nedsat hørelse eller meget unge børn født døve/tidligt høretab. De har aldrig hørt lyde, intet begreb om talet sprog, ingen naturlig forståelse af lyd. Efter kirurgi: voksne med høreerfaring tilpasser sig hurtigt. Børn har sværere opgave: at lære konceptet "lyd" og give det mening – noget normalhørende gør som spædbarn.

Tale

Mål: hjælpe børn til at opnå tale. American Sign Language (ASL) korrelerer ikke direkte med engelsk – egen syntaks/regler, egnet for visuel sprog. Implantat kan støtte talet udvikling.

Kontrovers

Hørende forældre har ofte få kvalmer. Men i Døve-samfundet (stort "D" = identitet/kultur) er implantater meget kontroversielle. Døve betragter ikke døvhed som handicap, men som fælles kulturelt erfaring. Frygt for sideeffekt: ansigtsparalyse (vigtigt i ASL, der bruger ansigtsudtryk til at skelne spørgsmål/udsagn).

Overvejelser

• Virker ikke for alle – kan tage måneder/år at "stemme".
• Risici: infektion, paralyse, ukendt langtidseffekt af elektrisk stimulation.
• Kirurgi med alle inherente risici (infektion, afstødning, benumning, inflammation).