De fem hovedtyper af reflekser: Klassifikation, kredsløb og kliniske eksempler

Reflekser er raske, involontære reaktioner medieret af nevrale kredsløb. En klassisk funktionel klassifikation omfatter fem hovedtyper – hver med adskilte baner og klinisk relevans.

1. Simpel (ubetinget) reflekks

• Indbygget, monosynaptisk eller polysynaptisk ryghjerne/hjernestamme-bue.
• Eksempler: Strækrefleks (knæknæk), trækningsrefleks, pupillært lysrefleks, kvalmerefleks.

2. Betinget (lært) reflekks

• Opnået via associativt lære (pavlovsk/klassisk eller operant).
• Eksempel: Spytvæske fremkaldt af klokke (Pavlovs hunde); frygtreaktion på tidligere neutralt stimulus.

3. Træknings- (fleksor-)refleks

• Beskytmæssigt svar på skadeligt stimulus.
• Polysynaptisk: Interneuroner aktiverer fleksorer, hæmmer ekstensorer ipsilateralt.
• Eksempel: Hånd trækkes væk fra varmt overflade.

4. Krydset ekstensorrefleks

• Kontralateralt ekstensoraktivering samtidigt med ipsilateralt træk.
• Opretholder holdningsstabilitet under trækning.
• Eksempel: Træder på skarp genstand → ipsilateralt ben flekterer, kontralateralt strækker til støtte.

5. Segmentær (rygmargs-)refleks

• Begrænset til ét eller få rygmargsegmenter; ingen supraspinal indflydelse.
• Inkluderer strækrefleks, Golgi-tendeorgan-refleks (invers stræk), fleksortræk.
• Klinisk testet for at lokalisere rygmargsniveau.

Yderligere reflekskategorier

• Autonome reflekser: Baroreceptor, kemoreceptor, miktion, defækation.
• Holdnings-/toniske reflekser: Vestibulospinal, reticulospinal (f.eks. tonisk labyrintin).
• Primitive/udviklingsmæssige reflekser: Moro, gribe, Babinski (patologisk hvis vedvarende).