Refleksbue: Neuralt kredsløb til raske beskyttelsesresponser

Reflekser er raske, involontære, stereotypede motoriske responser på specifikke sensoriske stimuli, der beskytter vævintegritet og opretholder homeostase. De medieres af refleksbuen – et minimalt neuralt kredsløb, der omgår bevidst kortikalt proces:

1. Sensorisk receptor: Transducerer stimulus (termisk, mekanisk, kemisk, stræk) til aktionspotentialer.
2. Afferent (sensorisk) neuron: Leder signal til CNS via dorsal rod ganglion.
3. Interneuron (spinal/hjernestamme): Integrerer sensorisk input med nedgående modulation; genererer motorprogram. (Monosynaptiske reflekser mangler interneuroner).
4. Efferent (motorisk) neuron: Leder kommando via ventral rod til effektor.
5. Effektororgan: Skeletmuskel (somatisk reflex) eller kirtel/glat muskel (autonom reflex).
6. Feedback-modulation: Proprioceptiv (muskelspindel, Golgi-tendorgan) og højere-centre-modulation justerer respons-gain.

Klassiske eksempler

• Myotatisk (stræk) reflex: Patella-sene-tap → quadriceps-stræk → Ia-afferent → α-motorneuron → quadriceps-kontraktion → knæ-extension. Monosynaptisk.
• Træk (fleksor) reflex: Nociceptiv plantar-stimulus → polysynaptisk spinal kredsløb → ipsilateral fleksion + kontralateral extension (krydset ekstensor). Beskyttende.
• Golgi-tendreflex: Ekstraordinær sene-spænding → Ib-afferent → inhibiterende interneuron → muskel-afslapning. Forebygger sene-avulsion.

Reflekser er fylogenetisk gamle, udviklingsmæssigt tidlige og klinisk uværdifulde for at lokalisere neurologiske laesioner (øvre vs. nedre motorneuron, radiculopati, peripher neuropati).