Autokrin signalering: Definition, mekanismer og fysiologiske roller

Autokrin signalering sker, når en celle udskiller en signalmolekyl (hormon, cytokin, vækstfaktor), der binder til recepter på den samme celle, og udløser et svar. Det er en fundamental form for cellulær selvregulering.

Kontrast til andre signaleringsmåder

Måde	Kilde → Mål	Afstand
Autokrin	Celle → Samme celle	Intracellulær / nærmeste omegn
Parakrin	Celle → Nærliggende celler	Lokal diffusion
Endokrin	Kirtel → Blodstrøm → Fjerne celler	Systemisk
Jukstakrin	Celle → Nabocelle (kontakt-afhængig)	Direkte kontakt

Vigtige eksempler & funktioner

• Epidermal Vækstfaktor (EGF): Keratinocytter, fibroblaster udskiller EGF → binder EGFR på samme celle → proliferering, sårheling.
• TGF-β (Transforming Growth Factor-beta): Immunceller, fibroblaster, tumerceller → autokrin loop regulerer differentiering, fibrose, immunsuppression, kræmfremskriden.
• Interleukin-2 (IL-2): Aktiverede T-celler producerer IL-2 → udtrykker høj-affinitet IL-2R (CD25) → autokrin proliferering (klonal ekspansion).
• Interferoner (IFN-α/β): Virus-inficerede celler → autokrin/parakrin → antiviralt tilstand (PKR, OAS baner).
• VEGF (Vaskulær Endotelial Vækstfaktor): Tumerceller → autokrin overlevelse/angiogenese.
• Prostaglandiner: Lokale autokrine/parakrine mediatorer af inflammation, trombocyt-aggregation.

Patologisk relevans

• Kræft: Autokrine loops driver ukontrolleret vækst, overlevelse, metastaser (f.eks. TGF-β, IGF, EGFR-ligander).
• Fibrose: Vedvarende TGF-β autokrin signalering i myofibroblaster.
• Autoimmunitet: Autokrin cytokin-produktion vedligeholder aktiverede lymfocytter.

Terapeutisk targetering

Monoklonale antistoffer, receptor-tyrosin-kinase-hæmmere, ligand-fælder (f.eks. aflibercept for VEGF) forstyrrer patogene autokrine loops.