Ufrivillige muskler og autonomt nervesystems kontrol

Ufrivillige (glatte og hjertemuskler) er ikke under bevidst kontrol. De reguleres af det autonome nervesystem (ANS), en del af det perifer nervesystem, der opretholder homeostase uden frivilligt input.

ANS-organisation

• Sympatisk ("fight or flight"): Thorakolumbal udstrømning. Øger hjertefrekvens, kontraktilitet, bronkodilatation; hæmmer GI-motilitet, kontraherer sfinktre.
• Parasympatisk ("rest and digest"): Kraniosakral udstrømning (vagusnerve = 75%). Forsinkelse af hjerte, stimulerer fordøjelse, fremmer urinering/afføring.
• Enterisk nervesystem: "Andet hjerne" i tarmvæg; koordinerer lokale reflexer uafhængigt, men moduleret af ANS.

Neurotransmittere og receptorer

• Acetylcholin (ACh) ved alle præganglionære synapser, parasympatiske postganglionære, sympatiske svedekirtler.
• Noradrenalin (NE) ved de fleste sympatiske postganglionære synapser.
• Receptor-under typer (α₁, α₂, β₁, β₂, muskarinerg M₂, M₃) bestemmer vævsrespons.

Central kontrol

Hypothalamus, hjerne stamme (nucleus of tractus solitarius, rostral ventrolateral medulla), og højere centre (insula, anterior cingulate) integrerer viscerale afferenter og modulerer ANS-udstrømning.

Nøglepointe

Ufrivillige muskler kontrolleres af det autonome nervesystem via reflexbuer og central integration, ikke af frivillige kortikale kommandoer.