Priapisme diagnostisk arbejdsgang: Differentiering af iskemisk vs. ikke-iskemisk ætiologi

Priapisme (forlænget erektion >4 timer urelateret til seksuel stimulation) er en urologisk nødsituation. Hurtig distinction mellem iskemisk (lav-strøm) og ikke-iskemisk (høj-strøm) typer dikterer håndtering.

Klinisk vurdering

• Anamnese: Varighed, traume, siccel-celle-sygdom, medicin (fosfodiesterase-5-hæmmere, antikoagulantia, antipsykotika), intracavernøse injektioner.
• Undersøgelse: Iskemisk: rige corpora cavernosa, blødt glans/corpus spongiosum, alvorlig smerte. Ikke-iskemisk: delvist rige, ikke-ømme, ofte post-perinealt traume.

Diagnostisk test

1. Corporal blod-gas (guld-standard): Aspirer 1–2 mL fra corpus cavernosum.
   • Iskemisk: pH <7,25, pO₂ <30 mmHg, pCO₂ >60 mmHg.
   • Ikke-iskemisk: pH ~7,4, pO₂ >90 mmHg, pCO₂ ~40 mmHg (arterialiseret).
2. Farve Doppler ultralyd: Ikke-invasiv; iskemisk = fraværende/omvendt cavernøs artiriel strøm; ikke-iskemisk = høj-hastigheds artiriel strøm, fistel.
3. Kavernosografi / dynamisk infusions-kavernosometri: Reserveret til recidiverende iskemisk priapisme (stuttering) for at identificere venøs læk-anaomi før shunt-kirurgi.
4. Lab: Blodstatus (siccel-screen), koagulation, metabolisk panel, toksikologi hvis indikeret.

Behandlings-implikationer

• Iskemisk: Akut aspiration/irrigation → intracavernøs fenylefrin → kirurgisk shunt (Winter, Al-Ghorab, Quackels) hvis refraktær.
• Ikke-iskemisk: Observation (kan løse sig), selektiv artiriel embolisation (superselektiv), kirurgisk ligatur hvis varigt.

Tid er væv: iskemisk priapisme >4 timer risikerer permanent erektil dysfunktion; >24 timer næsten sikkert.