Difteri: Klinisk overblik, transmission og forebyggelse

Definition

Difteri er en akut, toksin-medieret infektion forårsaget af Corynebacterium diphtheriae (sjældent C. ulcerans, C. pseudotuberculosis). Ekstotoxinen hæmmer proteinsyntese, hvilket forårsager lokal vævsnekrose og systemiske effekter.

Transmission

Luftvejsdråber, direkte kontakt med hudlaesioner, fomiter. Inkubationstid 2–5 dage.

Kliniske former

• Respiratorisk (klassisk): Halsond, lav feber, hæftende grå pseudomembran på mandler/farynx/larynx; "tyk hals" lymfadenopati. Risiko for luftvejsobstruktion.
• Kutan: Kroniske ikke-healende ulcera med grå membran; mere almindeligt i tropiske områder.

Komplikationer

• Myokarditis (1–2 uger efter debut) → arytmier, hjertesvigt.
• Neuropati (gåsegummipares, kraniale nerver, perifer) → 2–3 måneder senere.
• Nyrerør-nekrose.
• Case-fatalitet 5–10% (højere hvis ubehandlet, <5 år eller >40 år).

Diagnostik & behandling

• Klinisk diagnostik + odling (Loeffler/Tinsdale-medier) + PCR for toksin-gen.
• Difteri-antitoksin (DAT) IM/IV straks (dosis efter sværhedsgrad/sted) – neutraliserer ubundet toksin.
• Antibiotika: Penicillin eller erythromycin × 14 dage (udryder bærerstatus, stopper transmission).
• Luftvejshåndtering, hjertemonitorering, isolation.

Forebyggelse

Generel vaccination: DTaP (børn), Tdap/Td-opfriskere hver 10. år. Høj dækningsgrad eliminerer endemisk transmission.