Arthropexi: Kirurgisk ledfixation – Indikationer, teknikker og resultater

Arthropexi (fra græsk arthro- led + pexis fixation) er den kirurgiske stabilisering af et led ved fixation af dets kapsel, ligaments eller knogler for at forhindre recidiverende udfald eller instabilitet.

Indikationer

• Recidiverende udfald uansvarligt over for konservativ behandling (orthoser, fysioterapi).
• Kronisk instabilitet med strukturel defekt (kapsulær laksitet, ligamentruptur, glenoid ben tab).
• Mislykket forrige stabilisering (fx Bankart reparation revision).
• Neuropatisk led (Charcot) kræver fusions-lignende stabilitet.

Kirurgiske teknikker

• Kapsulorrafi – Plikation/imbrikation af redundant kapsel (åben eller arthroskopisk).
• Ligamentrekonstruktion – Autograft/allograft (fx hamstring, Achillessehne) til at genskabe ligament.
• Sehneoverførsel – Dynamisk stabilisering (fx Latarjet: coracoid overførsel med fælles sehne for anterior glenoid ben tab).
• Benblok procedurer – Lændekam eller distal tibia allograft for glenoid defekt.
• Arthrodese (fusion) – Redning ved end-stadie artritis/neuropatisk led; eliminerer bevægelse.

Fixationsmateriale

• Skruer (kortikale, kanulerede), suturankre, knapper, plader, nåle/tråde.
• Bioabsorberbare muligheder for udvalgte tilfælde.

Postoperativt protokol

• Immobilisering (armstøtte/ortese) 4–6 uger.
• Progressiv passiv → aktiv-assisteret → aktiv ROM.
• Styrketræning ved 8–12 uger; retur til sport 4–6 måneder (varierer efter led/procedure).

Resultater

• Recidivrater: 5–15% for moderne anatomiske reparationer (Latarjet <5% for kontaktidrætsudøvere).
• Afvejning: Stabilitet vs. bevægelsesomfang (især ekstern rotation).