Hjerteflimren (AFib): Definition, symptomer & risikofaktorer

Hjerteflimren (AFib) er den mest almindelige vedvarende hjerteryrtmestoornis, karakteriseret ved uorganiseret, hurtig elektrisk aktivitet i forhøjderne, der forårsager uregelmæssig, ofte hurtig ventrikulær respons. Forhøjderne kviver ("flimrer") i stedet for at kontrahere effektivt, hvilket forringer forhøjdekikken og fremmer stase.

Vigtige træk

• Rytme: Uregelmæssigt uregelmæssigt; ingen distinkte P-bølger på EKG; flimmerbølger (f-bølger).
• Frekvens: Ventrikulær frekvens ofte 100–175 slag/min ubehandlet.
• Typer: Paroxysmal (selvophørende <7 dage), Persistent (>7 dage eller kræver intervention), Langvarig persistent (>12 mdr), Permanent (accepteret).

Almindelige symptomer

• Hjertebanken, træthed, anstrengelsesåndedræt, svimmelhed, brystgêne
• Asymptomatisk hos op til 30 % (især ældre)

Vigtigste risikofaktorer

• Alder >65 (prævalens ~10 % ved 80)
• Hypertension, hjerteinsufficiens, koroner artèresygdom, klape-sygdom
• Fedme, søvnapné, diabetes, skjoldbruskafgør
• Alkoholmisbrug, udholdenheds-idræt
• Efter hjertekirurgi (POAF)

Klinisk betydning

AFib øger risiko for apopleksi 5-gange (CHA₂DS₂-VASc guider antikoagulation). Frekvens/rytme-kontrol og antikoagulation er hjørnesten i håndtering ifølge ACC/AHA/HRS-retningslinjer.