Leukoplaki: Årsager, diagnostik og håndtering af denne potentielt maligne mundsår

Hvad er leukoplaki?

Leukoplaki er en klinisk term for en hvid plak på mundslimhinden der ikke kan skrapes af og ikke kan klassificeres som nogen anden specifik sygdom. WHO klassificerer det som en potentielt maligne forstyrrelse, med malign transformationsrisiko fra 1–18% afhængigt af undertype, placering og dysplasi grad.

Ætiologi og risikofaktorer

• Tobak (røget og smokeless) – stærkeste association
• Alkohol – synergistisk med tobak
• Kronisk irritation (skarpe tænder, dårligt sidende tandprotese)
• HPV (højrisiko typer 16/18) – rolle diskuteret
• Candida (kronisk hyperplastisk candidiasis) – kan sameksistere
• Sanguinaria (urte tandpasta ingrediens) – forbundet med palatal leukoplaki

Kliniske varianter

• Homogen: Ensartet hvid, flad overflade; lavere malignt potentiale.
• Ikke-homogen (speckled, nodulær, verrucøs, erythroleukoplaki): Højere malignt potentiale.
• Proliferativ verrucøs leukoplaki (PVL): Aggressiv, multifokal, høj recidiv, og høj transformationsrate.

Diagnostik

1. Klinisk undersøgelse med fotografier
2. Incisionsbiopsi (guldstandard) – vurderer epitelial dysplasi (let, moderat, alvorlig, carcinoma in situ)
3. Adjuvantia: toluidinblå farvning, autofluorescens, eller børste biopsi

Håndtering

• Eliminering af risikofaktorer: Rygningsophør, alkoholverminder, tandlægekorrektion af irritanter.
• Kirurgisk ekscision (skalpel, laser, kryoterapi, elektrokaustere) for dysplastiske eller højrisiko-forandringer. Rene marginer er essentielle.
• Topikale/systemiske midler (retinoider, beta-caroten, bleomycin) – begrænset bevis; bedst inden for kliniske forsøg.
• Overvågning: Livslang opfølgning (hvert 3–6 måneder initialt) på grund af felt-canceriseringsrisiko.

Nøglebudskab

Leukoplaki er en udelukkelsesdiagnose der kræver biopsi. Tidlig intervention og vaneophør reducerer kræftrisiko markant.