AZT (Zidovudin): Det første HIV-lægemiddel og dens varige rolle

Zidovudin (AZT, azidothymidin) er en nukleosid revers transcriptase-hæmmer (NRTI) anvendt til at behandle og forebygge HIV/AIDS. Det var det første antiretrovirale lægemiddel godkendt af FDA (1987, vare-navn Retrovir) og forbliver en komponent i nogle kombinations-regimer.

Virkningsmekanisme

AZT er et thymidin-analogon, der inkorporeres i viral DNA under revers transskription, forårsager kæde-afbrud og hæmmer HIV-replikation.

Anvendelse

• Behandling: Altid brugt i kombination med andre antiretrovirale (typisk 2+ andre lægemidler) for at undertrykke viruslast og forhindre resistens.
• Forebyggelse: Post-eksponerings-profilaksi (PEP) og forebyggelse af mor-til-barn-overførsel (PMTCT) under graviditet og fødselse.
• Dosering: Typisk peroral, to gange dagligt (med eller uden mad). Dosis justeret for nyrefunktion.

Almindelige bivirkninger

• Kvalme, opkastelse, hovedpine, træthed
• Hæmatologisk: anæmi, neutropeni (overvåg CBC regelmæssigt)
• Myopati (ved langvarig brug)
• Lipodystrofi, lactacidose (sjældne, men alvorlige)

Historisk betydning

AZT's godkendelse markerede begyndelsen af antiretroviral terapi. Mens nyere NRTI'er (f.eks. tenofovir, abacavir, lamivudin) i stor grad har erstattet det som førstelinje på grund af bedre tolerabilitet, forbliver AZT vigtigt i specifikke scenarier (f.eks. PMTCT i ressource-begrænsede indstillinger, visse resistens-profiler).

Vigtigt punkt

AZT bruges aldrig som monoterapi. Effektiv HIV-behandling kræver kombinations-antiretroviral terapi (cART) for at opnå varig virus-undertrykkelse og immun-genopretning.