Streptokinase vs. tPA: Mekanisme, Specificitet og Klinisk Valg

Begge er trombolytika (koagulationsopløsere), der konverterer plasminogen → plasmin, som nedbryder fibrin (koagulationsgerust).

Streptokinase (SK)

• Kilde: Ren fra β-hemolytiske streptokokker (bakterielt protein).
• Mekanisme: Dannet kompleks med plasminogen → konformationel ændring → aktiverer andet plasminogen.
• Ikke-fibrin-specifik: Systemisk plasminogenaktivering → højere blødningsrisiko.
• Antigenisk: Allergiske reaktioner, neutraliserende antistoffer (kan ikke genbruges inden for 6 mdr).
• Omkostninger: Lav (foretrukket i ressourcebegrænsede indstillinger).
• Indikationer: STEMI (hvis PCI ikke tilgængelig), LE, DVT, arteriell okklusion.

tPA (Alteplase, Tenecteplase, Reteplase)

• Kilde: Rekombinant human tissue plasminogen aktivatør.
• Fibrin-specifik: Binder fibrin i koagulum → aktiverer plasminogen lokalt → mindre systemisk blødning.
• Kort halveringstid: Alteplase 5 min (infusion); Tenecteplase 20–24 min (bolus).
• Foretrukket til: Akut iskæmisk insult (<4,5 timer), STEMI (primær PCI foretrukket), massiv LE.
• Kontraindikationer: Senere operation/trauma, aktiv blødning, insult <3 mdr, intracraniell patologi.

Vigtig Forskel

tPA er fibrin-selektiv, sikrere, hurtigere; SK er billigere, antigenisk, systemisk. tPA er førstevalg, hvor tilgængelig/overskuelig.