Ultralydsterapi: Risici, Fordele & Hvad du kan forvente

Ultralydsterapi: Risici, Fordele & Hvad du kan forvente

Ultralydsterapi er en form for fysioterapi, der bruger højfrekvente lydbølger til at overføre varme ind i specifikke skadede områder af din krop. Ultralydsterapi bruges over hele verden af fysioterapeuter og ergotherapeuter til at behandle en række smertefulde tilstande såsom tendinitis, artritis, fibromyalgi og muskuloskeletale skader. Ultralydsterapi er kendt for at hjælpe med at stimulere helbredelsesprocessen ved at øge blodgennemstrømningen og mindske smerter og inflammation. Dog, som med alle medicinske behandlinger, er der nogle risici at overveje før brug af ultralydsterapi.

Organer

Ifølge Food and Drug Administration (FDA) bør lydbølger fra ultralydsterapi ikke komme i kontakt med nogen af din krop organer. Disse meget følsomme organer inkluderer følgende: hjerte, nyrer, lever, lunger, mave, milt, tarm, øjne, ører, æggestokker, testikler, hjerne og ryghvirvelstreng. Desuden bør lydbølgene ikke komme i kontakt over slimhindeområder af kroppen, som inkluderer mund, næse, rektum og vagina. Yderligere bør ultralyd ikke bruges over områder af kroppen, der har et metalimplantat indlejret (f.eks. pacemaker) samt over nogen aktive vækstplader (epifyseale regioner) hos børn.

Sygdomme

Ultralydsterapi bør ikke bruges på patienter, der har visse sygdomme, lidelser og/eller tilstande. Følgende er nogle eksempler: hemofili (blødningssygdom), spina bifida, vævner eller knogler, der har aktiv infektion (f.eks. åbne sår), kræft eller prækræftige celler, desensitiserede hudområder (diabetisk neuropati), ubehandlet osteomyelitis (knogleinfection), dyb venøs trombose og hjertesygdom. Desuden er det meget vigtigt, at ultralydsbølger ikke går over maven og lænden (lumbale) region hos gravide kvinder eller potentielt gravide kvinder.

Udstyrs Driftsforanstaltninger

Ifølge Health Canadas website har operatøren af ultralydenheden mange foranstaltninger, de skal tage før og under terapi. En, operatøren bør tjekke kalibreringen af enheden mindst en gang om ugen for at sikre, at den ultralydede effekt og indbyggede timer er præcise. To, månedlig vedligeholdelse og test af applikatoren (transducerhovedet) skal gøres for at se, om det leverer en ensartet og ligelig mængde effekt. Til sidst bør operatøren minimere eksponering for deres patienter og sig selv ved at holde applikatoren vendt mod huden på det skadede område, mens den udsender ultralyd.

Ulemper

Da der er lidt videnskabeligt bevis for at forklare præcist, hvordan ultralyd virker, og der er nogle lægere og videnskabsmænd, der bestrider dens terapeutiske effekter, ifølge American Physical Therapy Association. Nogle studier siger, at ultralydsterapi enten virker rigtig godt eller slet ikke for patienter (især for kroniske smerter). Desuden tror nogle videnskabsmænd, at ultralyd giver folk en falsk tryghedsanselse, fordi det får folk til at føle sig bedre, da smerten er væk. Derfor tror patienter, de er helbredet, og de genoptager normale aktiviteter og/eller sport og så nogle gange skader sig igen.

Andre Fysioterapi Behandlinger

Hvis du ikke vil eller ikke kan have ultralydsterapi, findes der flere andre former for fysioterapi ifølge Merck.com, der kan behandle din smerte tilstand. Elektrisk stimulation i lave niveauer kan reducere din smerte og lære dine muskler at sammentrække igen. Hydroterapi (vandterapi) kan bruges som behandling i form af whirlpools, varme bassiner og opvarmede bassiner. Varme og kolde terapi i form af kompresser hjælper med at reducere smerter og inflammation. Manuel terapi (brug af hænder i stedet for maskiner) i form af massage, mobilisering og manipulation kan bruges til at behandle din smerte.