Epilepsimedicin & stressrelaterede anfall: Det du skal vide

Konsulter altid en nevrolog eller epileptolog før start, stop eller ændring af anti-anfalls-medicin.

Anti-anfalls-medicin (ASM'er)

ASM'er (tidligere AED'er) er hjørnesten i epilepsibehandling. De stabiliserer nevronale membraner og modulerer neurotransmission for at forhindre abnorm hypersynkron afildning. Mekanismer varierer: natriumkanal-blokade, calciumkanal-modulering, GABA-forbedring, SV2A-binding, AMPA-receptor-antagonisme.

• Førstevalg: levetiracetam, lamotrigin, valproat (undgå i graviditet), karbamazepin/oksikarbazepin (fokale), lakosamid.
• Valg baseret på: anfallstype, syndrom, alder, køn, komorbiditeter, medicin-interaktioner, bivirkningprofil.
• Monoterapi foretrækkes; ~50% kontrolleret på første medicin, ~70% på to.

Stress & anfall: To distinkte fænomener

1. Stress-udløste epileptiske anfall

Hos mennesker med epilepsi sænker stress (emotionel, fysisk, søvnmangel) anfallstærsklen. Standard ASM'er behandler disse. Optimering af baseline-regime + stresshåndtering (KBT, mindfulness, søvnhygiejne) er tilgangen.

2. Psykogene non-epileptiske anfall (PNES)

Ikke epileptiske. Psykologisk oprindelse (konversions-/dissociativ lidelse). Ligner anfall men ingen abnorme EEG-korrelater. ASM'er virker ikke og kan forværre PNES. Behandling: psykoterapi (KBT, EMDR, traumefokuseret), ikke medicin.

Off-label ASM-brug til stress?

Nogle ASM'er (fx gabapentin, pregabalin, valproat, topiramat) bruges off-label til angst, humørstabilisering, eller migræne – men ikke som primær behandling for stress-udløste anfall uden epilepsidiagnose. Kræver omhyggelig nevrolog/psykiater evaluering.

Nøglepunkter

• Epilepsidiagnose → ASM skredskåret til anfallstype.
• Stresshåndtering er adjunctiv, ikke erstatning for ASM'er ved epilepsi.
• PNES kræver psykologisk behandling, ikke ASM'er.
• Video-EEG overvågning er guldstandard til at skelne epileptiske vs. non-epileptiske begivenheder.

Individuel, specialist-guidet pleje er essentiel. Aldrig selvmedicinér.