Bobath-teknik: Neuroterapi for hjerneskade – definition og anvendelse

Om Bobath-teknikken

Bobath-teknikken, opkaldt efter fysioterapeut Berta Bobath og hendes mand Karel (psykiater/neurofysiolog), er en neuroterapimetode for patienter med hjerneskade. Terapeuter observerer, hvordan en opgave udføres – hvad patienten kan alene, og hvad der kan med varierende grad af hjælp.

Teknikken generelt

Bobath-teknikken hjælper patienter med at bevæge sig fritere. Fysioterapeuten faciliterer bevægelse med simple øvelser designet til at forlænge forkortede muskler og mobilisere hårde led. Det styrker svækkede muskler og giver bedre kropsholdning. Forskellen fra anden fysioterapi: den udforsker de mest effektive måder for kroppen at bevæge sig på. Patienter lærer at minimere belastning på kroppen, mens de styrker muskler.

Behandling af sind og krop

Bobath bruger bevægelsesanalyse til at vise patienter, hvordan de bevæger sig effektivt. Det sparer energi og betyder færre unødvendige bevægelser, hvilket lindrer smerte ved bevægelse af slidte/skadede lemmer. Sindet lærer at minimere stress og belastning ved at bruge alle tilgængelige muskler og kroppsdele.

Rehabiliteringseksempel

Rehabilitering opmuntres gennem normal bevægelse. Patienter, der flytter fra seng til stol, opfordres til at bøje sig fremad og flytte vægten til fødderne. En sygeplejerske/fysioterapeut hjælper dem op i stå, derefter dreje til stolen og ned i en naturlig siddeposition. Dette kaldes "pivot-teknikken". Handlingen er simpel, men ved at bryde den ned i specifikke bevægelser kan praktikeren se, hvor hjælp er nødvendig, og patienten føler sig mere i kontrol.

Cerebral parese-eksempel

Bobath-teknikken virker godt hos børn med cerebral parese. Teknikken erkender, at de primitive reflexer, børnene ofte beholder, blokerer dem fra at lære vilkårlig muskelkontrol. Terapeuten modvirker reflexerne ved at bruge en modsætningsbevægelse – f.eks. ved gentagne gange at strække et lem, som barnet vanligtvist holder i flekteret position.