Kolloidalt sølv: Historisk oversigt & Anvendelse

Kolloidalt sølv – historie og brug

Kolloidalt sølv, en væskesuspension af submikroskopiske sølvpartikler, er brugt i generationer som en alternativ medicinsk behandling til visse sygdomme. Det blev brugt af oldtidens egyptiere, romere og græker. Det antages at have antimikrobielle og antibakterielle egenskaber og er derfor brugt som desinfektionsmiddel og germicid. Kolloidalt sølv faldt i popularitet efter introduktionen af antibiotika, men blev genindført, da problemet med antibiotika-resistens blev opdaget.

Tidligere brug

Oldtidens romere, græker og egyptiere troede, at sølv havde egenskaber, der kunne dræbe mikroorganismer som bakterier og alger. De brugte sølv til at holde deres vand og mælk friske. Nogle lavede endda vandkar eller krukker af sølv. De med træ-vandkasser lagde sølvmønter i kasserne til bevaring. De troede, at tilstedeværelsen af sølv i deres vand- eller mælk-beholdere kunne dræbe mikroorganismerne, der opbyggede sig inde i. Kolloidalt sølv blev også brugt til at behandle sår og som behandling mod visse sygdomme. Et sølvblad blev endda brugt under 1. Verdenskrig til at behandle sår på sårede soldater.

Fald i brug

I 1940'erne opdagede Alexander Fleming penicillin og dens bakteriedræbende egenskaber. Hans opdagelse blev styrket af to engelske videnskabsmænd i 1941, da de udviklede en form for penicillin, der kunne bruges til at bekæmpe bakterielle infektioner hos mennesker. Så blev antibiotika født. Det tog ikke lang tid, før antibiotika blev berømte og bredt brugte. Mange kaldte penicillin det nye underværk pga. dets positive effekter mod bakterielle infektioner. Med antibiotikas popularitet faldt brugen af kolloidalt sølv.

Genopstandelse i brug

Uanset antibiotikas effektivitet, opdagede man snart, at antibiotika kun virkede mod visse typer skadelige bakterier, og som sådan måske ikke er en effektiv behandling for nogle sygdomme og infektioner. Desuden opdagede man, at bakterier kunne udvikle modstand mod antibiotika efter langvarig brug. Denne opdagelse bånede vejen for genopstandelsen af brugen af kolloidalt sølv i medicin.

Funktion

I 1970 opdagede Dr. Carl Moyer, ved Washington University's Department of Surgery, at sølv fordunnet med vand har evnen til at dræbe invasive brænd-sår-bakterier, hvilket tillader det brændte hudområde at helbrede. Siden da er mange produkter der indeholder sølv annoncere med påstande om medicinske egenskaber, der kan helbrede sygdomme og helbredelsesproblemer, inkl. kræft, diabetes, AIDS og tuberkulose.

Statistik og advarsler

Brugen og effektiviteten af kolloidalt sølv er ikke underbygget af videnskabelig evidens, selvom mange virksomheder fremmer produkter som sådanne. I USA sælges produkter der indeholder kolloidalt sølv lovligt og kan købes lovligt på apoteker og sundhedsbutikker. Dog, da de ikke er godkendt af FDA, er det ulovligt for producenter at gøre terapeutiske påstande og annoncere den medicinske effektivitet af deres produkter. Kolloidalt sølv anses ikke af FDA for en effektiv og sikker behandling for nogen slags helbredelsesproblem og troes endda at have alvorlige bivirkninger ved indtag i store mængder. En af de skadelige bivirkninger, der kan opstå ved indtag af kolloidalt sølv, er argyri, en tilstand, der negativt påvirker huden, tandkødet og negle.