Bipolær farvning: Principper, farvestoffer og diagnostisk betydning

Definition

Bipolær farvning = specifikt farvemønster, der KUN farver de to modsatte poler af mikroorganismen, mens resten forbliver ufarvet/lysere. Beskrives ofte i forhold til Gram-farvning (skelner Gram-neg/pos).

Princippet ved Gram-negative bakterier

• Tyndere peptidoglycanlag + ydre membran (lipopolysaccharid) adskilt fra cellevæg af periplasmatisk rum.
• Dekolorisering fjerner lipopolysaccharid + primær farve → modfarve farver resterende peptidoglycan → karakteristisk Gram-negativt udseende.
• Gram-positive: primær farve hæfter ved tykt peptidoglycanlag.

Almindelige bifarvestoffers (bipolar stains)

• Wayson: Fuchsisin-methylenblå + ethylalkohol-fenol dekolorisering. Oprindeligt til bubonisk pest.
• Wright: Sur + alkalisk farvestof (eosin rød + methylenblå). Differentierer blodceller + bipolar farvning på Gram-negative.
• Giemsa: Eosin + methylenblå. Differentierer patogen hæftning til humane celler. Diagnostik af spirochete blodparasitter.

Diagnostisk anvendelse

Yersinia pestis (bubonisk pest)

Wayson/Wright/Giemsa viser sikkerhedsnåle-form (bipolar). Kan også være plump stang/bacil. Gram-negativ. Vækster ved 35-37°C. Eneste art i slægt der overlever stuetemp. Bipolær farvning oftest i kliniske afstrig (ikke kulturer).

Burkholderia mallei (glanders)

Bipolær farvning. Knoglelunge læser + øvre luftvejs slemhindesår. Akut: hoste, feber, nasal udladning, septicemi, død på få dage. Kronisk: nasale/subkutane knuder, død på måneder. Overlevende = bærere.

Burkholderia pseudomallei (melioidose)

Gram-negativ, bevægelig, aerob, stangformet (som Y. pestis). Inficerer mennesker/dyr. Bipolær farvning → Gram-negativ intracellulær organisme. Farvning har lav identifikationsværdi fra kliniske prøver – kulturer nødvendige (men fejlbehæftede i Vesten hvor sjældent).