Hjerteforstyrrelser, der kan give anfald (kardial synkope) – diagnose og behandling

Mange diagnosticeres med epilepsi, men har egentlig kardial synkope – bevidsthedstab pga. uregelmæssigt hjerterytme/blodstrøm.

Hjerterytmestoftser (arytmier) der giver synkope

• Førtidige slag: Meget almindelige, sjældent farlige (stress, koffein).
• Forhøresflimren: Forhører pumper ikke korrekt → blod samles/koagulerer.
• Bradykardi: For langsomt hjerterytme → svimmelhed, synkope, træthed.
• Takycardi: For hurtigt rytme → cirkulationsproblemer.
• Ventrikulære arytmier: Mest dødelige – kamre pumper ikke blod.

Forhøresflimren, bradykardi og ventrikulære arytmier kan give synkope.

Synkope vs. anfald (epilepsi)

• Synkope: hurtigere genvågen, sjældent urininkontinens, ingen hovedpine/søvnighed efterfølgende, beskyttelsesreflekser intakte (færre skader ved fald).
• Anfald: længere bevidsthedstab, ofte urininkontinens, hovedpine, desorientering, reflekser suspenderet (flere skader).
• Rystelser kan forekomme ved begge – gør diagnostik svær.

Diagnose

Anamnese + EKG, kippebord, hjerteovervågning (Holter), carotis sinusmassage, elektrofysiologisk undersøgelse (EPS).

Behandling

• Pacemaker/ICD ved bradykardi/takycardi.
• Kateterablation ved elektriske fejl.
• Medicin (antiarytmika) nogle gange nok.

Førstehjælp ved synkope/anfald

• Læg person i stabil sideleje.
• Ikke begræns, ikke fingre i mund.
• Fjern farlige genstande.
• Sikre frit luftvej.
• Ring 112 ved varighed >5 min.