Misbrug af amfetaminsalte: Historie, virkning, metoder og konsekvenser

Amfetaminsalte: CNS-stimulanter (amfetamin-klasse). Effekter: stimuleret adfærd, lettet depression, eufori, øget opmærksomhed, nedsat appetit, ophidselse, nedsat træthed. Historie præget af omfattende misbrug.

Historie

Første syntese 1887. 1927 (dl-amfetamin) afslørede hovedvirkninger. 1930'er: medicinsk brug (appetithæmning, astma, narkolepsi, depression, hyperaktivitet). 1945: d-amfetamin (Dexedrin) som slankemiddel → alvorligt misbrug starter.

Misbrug i USA efter 1945

Tidlig misbrug i Sverige (1940'er), Japan (1950'er, tidlig 70'er). USA: efterkrigstid. 1960'er: milliarder tabletter cirkulerede (elever, chauffører, forretningsmænd, atleter). 1970'er: regeringsindsats reducerede forsyning → skift til kokain.

CNS-virkning

Frigger nyoprettet dopamin/norepinephrin i store mængder. Dopamin: behag. Norepinephrin: ophidselse/årvågenhed (NIDA). Amfetaminer forlænger virkning, hæmmer MAO (letter depression – som MAOI-antidepressiva).

Misbrugsmetoder

Oralt (varighed ~7 timer). Receptpræparater: Adderall, Dexedrin, Vyvanse (hvidt pulver-tabletter). Kan manipuleres til snorting, røgning, indånding, injektion.

Bivirkninger ved misbrug

Agitation, forvirring, hjertebanken, højt blodtryk, tremor, svimmelhed, træthed, søvnløshed, hovedpine. Mest alvorligt: "amfetaminpsykose" – paranoia, hallucinationer, uordnet tankegang, maniske skift. Ofre ved injektion blandt kroniske brugere.

Klinisk anvendelse

Tro misbrug: signifikant anvendelse ved ADHD (NIDA).