Forskellen på herre- og dame-hockeyudstyr: Passform, vægt og anatomi

Efter OL 1998 (kvindernes ishockey debut) voksede populariteten, og producenter lancerede kvindespecifikt udstyr. Forskelle: proportioner, vægt, anatomi. Nogle firmaer udvider i stedet "junior"-linjer (mindere mænds udstyr), som også passer kvinder.

Kvindespecifikt udstyr

• Bukser: Kvinder har bredere hofter, kortere torso → mere plads i hoften, kortere hoftevagt.
• Skulderpuder: Støbte kopper til bryst (mænds = flade foran).
• Bekkenbeskytter: Mest populære stykke. Mænds "kop" kan ikke bruges af kvinder.
• Skøjter: Lettere, kortere skaft (mindre kalv). Men mange foretrækker junior-skøjter (også lettere).

Junior-unisex udstyr til kvinder

Størrelse/proportioner som teenage-drenge. Virker ofte godt til kvinder. Billigere end voksenudstyr.

• Stave: Mere fleksible (bedre "whip" til skud), mindre aksel (passer kvindelig hånd).
• Handsker: 12-13 tommer: kortere fingre, mindre håndflade, kortere manchet.
• Skøjter: Størrelse 5,5 eller mindre → junior.
• Andet: Skinnebeskyttere, målmandsudstyr, hjelme – junior-størrelser findes.

Ulemper

Kvinde-udstyr: få mærker → lidt valg/konkurrence. Junior-udstyr: lavere holdbarhed/kvalitet (lavet til 2-3 gange/uge, ikke 6 dage/uge som elitekvinder). Slides hurtigere.

Det vigtigste: Passform, beskyttelse, komfort

Uanset type (kvinde/junior/mand): få hjælp af udstyrsekspert ved anskaffelse for at sikre de tre kriterier.