Fødevarer med hormoner vs. uden hormoner

Hormoner = naturlige kemikalier (mennesker/dyr), budbringere for vækst/udvikling/reproduktion. Nogle gives til kvæg/mælkekøer for hurtigere vækst/øget mælkeproduktion. Bekymringer for helbredseffekter.

Typer hormoner i fødevarer

USA: steroidhormoner og proteinhormoner. Virker forskelligt (NYU Medical Center). Steroidhormoner går ind i blodbanen → celler. Proteinhormoner brydes ned i maven → mister virkning. Derfor kan steroidhormoner have større indvirkning.

Hormoner i mælkeprodukter

rbGH (rekombinant bovint væksthormon / bovint somatotropin) godkendt FDA 1993 til mælkekøer. Injiceres under huden. FDA: drikke mælk med lidt højere rbGH = ingen dårlige effekter (Cornell Sprecher Institute). rbGH = proteinhormon → ikke i blodbanen. Men mælk fra rbGH-køer indeholder IGF (insulin-lignende vækstfaktorer). Højere IGF hos kvinder med brystkræft, men ingen bevis for at rbGH-mælk øger risiko (NY Medical Center).

Kvæg og får

Kun disse to kødkilder kan indeholde steroidhormoner. Estradiol, progesteron, testosteron, zeranol, trenbolonacetat, melengestrolacetat godkendt til kvæg/får (IKKE fjærkræ/svin). Offentlig bekymring: øget brystkræft-risiko, tidlig pubertet hos piger (Sprecher Institute). Ingen afgørende link – mere forskning nødvendig.

Hormonfrie fødevarer

Søg mærker: "ingen rbGH/rbST" på mælkeprodukter. Oksekød/får: mærket "uden steroidhormoner". Kylling, kalkun, svin: ALTID hormonfrie (ikke godkendt til hormoner i USA).