Hvad er ADHD? Oversigt over symptomer, undertyper og diagnostik

Definition og kernekrav

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en neuroudviklingsforstyrrelse præget af hyperaktivitet, impulsivitet og vanskeligheder med fokus/opmærksomhed. For diagnose skal symptomer give markant funktionsnedsættelse i mindst to livsområder (hjemme/skole for børn, hjemme/arbejde for voksne).

Undertyper

• Overvejende uopmærksom (tidligere ADD): Fokusvanskeligheder uden markant hyperaktivitet/impulsivitet
• Overvejende hyperaktiv-impulsiv: Motorisk uro og impulsivitet uden markante opmærksomhedsproblemer
• Kombineret type: Symptomer fra begge kategorier (mest almindelig)

Den stigende hyppighed

Fra <3 % i 1970'erne til ca. 11 % af amerikanske børn (6,4 mio.) i 2011 (CDC). Ca. 6,1 % modtager psykiatriske stimulanter (f.eks. Ritalin). Det er nu en af de mest almindelige kroniske barndomssygdomme – hyppigere end astma. Diagnosen hos voksne stiger også dramatisk.

Kontroverser: Reel stigning eller overdiagnostisering?

• Er det en ægte epidemiologisk stigning, eller bruges diagnosen som "bekvem etiket" på børn, der ikke opfylder forventninger/krav?
• Nogle spørger til selve eksistensen af ADHD som enhetlig enhed.
• De fleste diagnostiserede børn får langvarig stimulansbehandling (anbefalet af American Academy of Pediatrics m.fl.).

ADHD er reel og kan være svækkende

For fagfolk og forældre er der ingen tvivl: ADHD findes, og i alvorlige tilfælde kan børn ikke lære, holde orden, opretholde venskaber – med store konsekvenser for selvværd og livsmuligheder. Disse børn har brug for nøjagtig diagnostik og effektiv behandling.

Bevis for overdiagnostisering

En studie viste, at børn født i august (yngste i klassen) havde >2x så stor sandsynlighed for ADHD-diagnose og medicinering som septemberfødte (ældste). Da ingen biologisk grund findes, peger det på fejldiagnostisering af umodenhed som ADHD.

Kontekstafhængighed

Samme adfærd kan ses som alvorlig problem af én lærer og mild af en anden – især ved mildere tilfælde. Præcis diagnose kræver funktionsnedsættelse i >1 indstilling og ved flere observatører.

Fremtidige afsnit

De følgende artikler skærer igennem myter og kontroverser for at præsentere, hvad vi faktisk ved – og ikke ved – om dette ofte misforståede syndrom.