Ulemper ved "gratis" sundhedsvæsen (offentligt finansieret)

1. Det er ikke gratis – skat betaler

Ingen brugergebyr ved kontakt, men finansieres via skatter. Pengene tages fra andre prioriterer eller borgernes disponibele indkomst. Eksempel: Venezuela bruger olieindtjening – men det er alligevel ressourcer der *kunne* gå til borgere direkte.

2. Moralisk risiko (Moral Hazard)

Når individet ikke bærer omkostningerne → øget tendens til risikabel adfærd. Hvis behandling er "gratis", søger man måske mere pleje (også unødvendig) → lavere produktivitet, større pres på systemet.

3. Unødvendige procedurer

Ved brugerbetaling er patienter mere kritiske (afviser lavværdi-behandlinger). Uden prisbarriere → incitament til at bruge *alle* tilbudte tjenester, uanset effektivitet.

4. Rationering af pleje

For at kontrollere omkostninger begrænser staten tilgængelige tjenester. Resultat: længere ventetider, færre valgmuligheder. Uden stærkt privat alternativ → patienter har få udveje.

Konklusion

"Gratis" sundhedsvæsen har skjulte omkostninger (skat), ændrer incitamenter (overforbrug), og fører til politisk rationering (ventelister, begrænset adgang).