Aseptisk rengøring: Væsentlige teknikker til infektionsforebyggelse

Aseptisk rengøring i kliniske miljøer

Aseptisk rengøring henviser typisk til rengøring og oprettelse af sterile miljøer i hospitaler eller andre medicinske indstillinger. Da mange patienter udvikler infektioner i hospitaler, er korrekte rengøringsteknikker essentielle for at forhindre unødvendige patientdødsfald. Ukorrekte procedurer for endda simple handlinger, som indsættelse af en IV, kan have alvorlige konsekvenser.

Sepsis

Sepsis er en tilstand, hvor en person udvikler alvorlig blod- og vævs-infektion. I et hospitalmiljø, hvor patienten ofte har andre komplikationer samtidigt, kan dette resultere i meget høj dødelighed. Tidligere var mikroorganismers rolle i infektion ikke vel forstået, men i dag lægges stor vægt på at opretholde aseptiske forhold i kliniske indstillinger – dvs. forhold, hvor mikroorganismer er fjernet – for at sænke dødeligheden pga. sepsis.

Håndvask

At vaske hænder er en nøglekomponent i at opretholde aseptiske forhold. Det er vigtigt at forhindre overførsel af bakterier fra én person til en anden, og hænder er en primær overførselssvej. Selvom specifikke protokoller varierer fra facility til facility, anbefales det, at klinisk personale vasker hænder, når de er synligt besmuttet, før og efter patientkontakt, før enhver invasiv procedure, og efter fjernelse af handsker. Grundlæggende håndvask: varmt vand og antibakteriel sæbe i mindst 15 sekunder, samt fjernelse af smykker, der kan fange mikroorganismer. Kirurger har mere intensive håndvaskprocedurer og skal bruge stærkere antibakteriel sæbe og skrubbe under negle. Patienter opfordres også til at vaske hænder ofte for at hjælpe med at opretholde aseptiske forhold.

Kirurgisk aseptik

At skabe et aseptisk miljø i et operationsstue er ekstremt vigtigt, ikke kun for at forhindre overførsel af bakterier, men også fordi mennesker kan have mange uskadelige bakterier på huden, der kan forårsage sepsis, hvis de kommer ind i kroppen. Mange kemikalier bruges til at forberede et operationsfelt på patientens krop for at forhindre denne type infektion. Chlorhexidin, hexachlorofen, jod og iodofor-løsninger er alle kemikalier brugt til at rengøre et operationsområde, selvom nogle er mere egnet til visse kropspartier pga. hudfølsomhed.

Rengøring af værktøjer

Nogle medicinske værktøjer er designet til ikke at blive berørt i vitale punkter, og er dermed naturligt aseptiske. De fleste værktøjer kræver dog rengøring. Alkoholbaserede rensemidler og antibakterielle swabs er egnet til mange overflader, som skål. Der findes mange måder at rengøre værktøjer og udstyr på: kemikalier, gas, varme eller stråling. Nogle teknikker er mere egnet end andre til en bestemt type udstyr pga. størrelse, delenes kompleksitet eller materialetype.

Problemer med aseptisk praksis

Selvom vigtigheden af renlighed, behov for sterile instrumenter og mikroorganismers rolle i infektion er meget bedre forstået i dag end fortid, findes der stadig mange problemer og dårlig forståelse af, hvordan man beskytter patienter. To studier i 1983 og 1996 viste stor variation i hospitalpraksis. F.eks.: personale vasker hænder ikke ofte nok eller udfører procedurer, der virker uvoldsomme, men ikke følger aseptisk praksis, som at genindsætte en IV-nål, efter den har rørt sengedynge. Personale kan også stole for tungt på genstande som sterile handsker, som, selvom hjælpsomme, ikke er en helt pålidelig metode til at forhindre overførsel. Desuden findes mange situationer, hvor aseptiske procedurer ikke er nødvendige, men hospitalet har et protokol, hvilket viser, at den generelle forståelse af aseptisk teknik ikke er vel forstået i praksis.