Behandling af schizofreni: Multimodal tilgang til langvarig ophelbredelse

Skizofreni er en kronisk neuroudviklingsforstyrrelse, der kræver livslang, individuel kombinationsbehandling. Tidlig indsats forbedrer udsigten dramatisk.

Farmakoterapi

• Antipsychotika (AP): Hjørnesten. Blokerer D₂-receptorer (typiske) eller D₂/5-HT₂A (atypiske).
  • Førstevalg: atypiske (risperidon, olanzapin, quetiapin, aripiprazol, lurasidon, kariprazin) – lavere EPS-risiko.
  • Klozapin: kun til behandlingsmodstand (≥2 adekvate AP-forsøg); kræver ANC-overvågning.
  • Depotspritninger (LAI): forbedrer adhærence, reducerer recidiver.
• Adjuvanter: Stemningsstabilisere, antidepressiva, benzodiazepiner til specifikke komorbiditeter.

Psykososiale interventioner (evidensbaserede)

• Kognitiv adfærdsterapi for psykoser (KBTp): Reducerer lidelse, forbedrer indsigt.
• Familiepsykoedukation: ↓ udtrykt emotion, ↓ recidiv 50%.
• Sociale færdighedstræning (SST): Rolleleg for kommunikation, problemløsning.
• Understøttet beskæftigelse/uddannelse (IPS-model): Konkurrenceevne arbejde/skole med løbende støtte.
• Assertiv fællesskabsbehandling (ACT): Tværfagligt team til højkravspatienter.
• Kognitiv remediation: Computerexercises + strategivejledning → funktionelle gevinster.

Ophelbredelsesorienteret pleje

• Fælles beslutningstagning, traumeinformeret, peer-support.
• Adressér metabolsk syndrom (AP-induceret vægtstigning, diabetes): overvåg livsomkreds, glukose, lipider.
• Stofmisbrugsintegration (50% komorbiditet).
• Fysisk sundhed: rygningsophør, motion, tandpleje.

Prognose

Tredjeregel: ⅓ ophelbres godt, ⅓ episoder, ⅓ kronisk funktionsnedsættelse. Tidlig behandling, LAI, familieinddragelse og beskæftigelse skifter kurven mod ophelbredelse.