Forstå skizofreni: Symptomer, årsager og behandling

Fakta

Skizofreni er en hjernesygdom, der rammer ca. 1,1 % af amerikanere årligt. Symptomer dukker op mellem 16 og sidste 20-ere. Mænd debuterer typisk tidligere, kvinder senere. Det er sjældent at blive diagnosticeret efter 45 år.

Historie

Symptomer er noteret gennem historien, men først i slutningen af 1800'erne klassificeret som distinkt sygdom. I starten troedes det at være en type demens eller manisk-depression. Adskilt fra demens, da det rammer yngre, og fra manisk-depression på grund af sygdommens konsistens og varighed.

Symptomer (DSM-IV kriterier A-F)

Kriterium A: Psykiatriske symptomer i aktiv fase: vanvid, hallucinationer, desorganiseret tale, grovt desorganiseret/kataton adfærd, negative symptomer (fladt affekt, alogia, avolition).
Kriterium B: Betydelig fald i erhvervsmæssige, relationelle eller selvpleje-evner siden debut.
Kriterium C: Psykisk forstyrrelse varer mindst 6 måneder, heraf mindst 1 måned med aktive symptomer (kriterium A).
Kriterium D: Skizoaffektiv lidelse og humørforstyrrelse udelukket som årsag.
Kriterium E: Underliggende medicinske tilstande udelukket som årsag.
Kriterium F: Hvis relation til pervasiv udviklingsforstyrrelse, kræves fremtrædende vanvid/hallucinationer i mindst 1 måned.

Underformer

• Paranoid: Vanvid eller auditive hallucinationer (ofte forfølgelsesartede).
• Desorganiseret: Desorganiseret tale/adfærd, fladt/upassende affekt.
• Kataton: Ubevægelighed, overdrevet motorisk aktivitet, stive holdninger, mutisme, eigensindige holdninger, ekolali/ekopraksi.
• Undifferentieret: Opfylder kriterium A, men passer ikke i andre kategorier.
• Residual: Historie af mindst én episode, men i øjeblikket ingen aktive psykiatriske symptomer. Kræver negative symptomer eller to+ kriterium A symptomer.

Prognose

DSM-IV: Debuttidspunkt bestemmer forløb og alvorlighed. Mænds tidligere debut (og afbrydelse af udvikling) giver ofte mere kompliceret prognose end kvinder, der har haft mere tid til at udvikle kognitive og coping-ressourcer. Ingen kur findes, men medicin kan gøre kritisk forskel på sygdommens alvorlighed.