Psykotiske Lidelser: Skizofreni, Skizoaffektiv, Vanedannende Lidelse og Mere

Psykotiske lidelser deler kerneegenskaber – hallucinationer, vaner, desorganiseret tænkning, og grovt desorganiseret eller abnorm motorisk adfærd. DSM-5 kategoriserer dem efter varighed, humørkomponent og funktional påvirkning.

Diagnostisk Sammenligning

Lidelse	Varighed	Humørepisoder	Vigtige Træk
Skizofreni	≥6 måneder (≥1 måned aktiv)	Ikke prædominerende	To eller flere: vaner, hallucinationer, desorganiseret tale, grovt desorganiseret/kataton adfærd, negative symptomer (avolition, blunted affect)
Skizofreniform	1–6 måneder	Ikke prædominerende	Samme kriterier som skizofreni; funktionsfald kan fravære
Skizoaffektiv	≥1 måned psyhotiske symptomer uden humør	Major humørepisode (depressiv/manisk) til stede for majoritet af sygdommen	Psyhotiske symptomer skal forekomme uden humørsymptomer i ≥2 uger
Vanedannende Lidelse	≥1 måned	Ingen major humørepisode (eller kort)	Ikke-bizarre vaner (forfølgelse, storhed, jalusi, erotomanisk, somatisk); funktion ikke markant påvirket
Kortvarig Psyhotisk Lidelse	1 dag–1 måned	Må have humørsymptomer	Pludselig debut, ofte stressor-relateret; fuld remission
Psyhotisk Lidelle NOS	Variabel	Variabel	Symptomer opfylder ikke ovenstående kriterier; f.eks. kroniske hallucinationer uden andre træk

Behandlingsprincipper

• Antipsykotika (anden generation foretrukket): risperidon, olanzapin, quetiapin, aripiprazol, lurasidon.
• Klozapin til behandlingsmodstandsdygtig skizofreni.
• Tilføjelses stemningsstabilisatorer til skizoaffektiv lidelse.
• Psykosociale: KVT for psykoe, familiepsykoedukation, støttet beskæftigelse, Assertive Community Treatment (ACT).

Prognose

Tidlig intervention gennem first-episode programmer forbedrer resultater. Negative symptomer og kognitive deficitter er de primære drivere af langsigtet funktionsnedsættelse.