DBT ved hjerne skade: Dialektisk adfærdsterapi tilpasset hjerneskade

Hvad er DBT?

Dialektisk Adfærdsterapi (DBT) er en kognitiv-adfærdsmæssig behandling, oprindeligt udviklet til borderline personlighedsforstyrrelse. Dens evne til at regulere intense følelser og reducere skadelig adfærd gør den relevant for mange andre grupper – herunder personer med erhvervet hjerneskade.

DBT's fem behandlingsmodaliteter tilpasset hjerneskade

1. Individuel terapi

Terapien kræver betydelige tilpasninger for personer med hjerneskade:

• Gentagelse – materiale skal gentages ofte for at sikre læring.
• Forenklet sprog – abstrakte begreber gøres konkrete.
• Tempo – fremskridet er langsommere for at sikre forståelse og engagement.
• Kognitiv kapacitet – terapeuten vurderer løbende klientens evne til at forstå og anvende færdigheder.

2. Færdighedstræning (ofte i grupper)

Baseret på Linehans manual (1993), men tilpasset:

• Øget gentagelse og øvelser.
• Multimodalt læring: visuel, taktil, auditiv.
• Inkludering af familie og plejepersonale til at styrke færdigheder i hverdagen.
• Kortere sessioner, mere struktur.

3. Krisecoaching (telefonisk støtte)

• Proaktive opkald i stedet for kun reaktive.
• Individuelle relapseforebyggelsesplaner.
• Involvering af familie og serviceudbydere som med-coaches.
• Klar, enkel sprogbrug i krisesituationer.

4. Struktureret miljø

Personer med hjerneskade har ofte mange involverede fagfolk (bolig, dagtilbud, jobcoach, sagsbehandler). Et sammenhængende, DBT-præget miljø er afgørende:

• Individuelle terapeuten fungerer ofte som konsulent for teamet.
• Mål: strukturere miljøet så det understøtter DBT-principper (validering, færdighedsbrug, konsekvenser).
• Uddannelse og supervision af personale.

5. Konsultationsteam for fagfolk

• Teamet bør inkludere alle involverede serviceudbydere.
• To hovedmål: forbedre teamets færdigheder og sikre behandlingstreue.
• Regelmæssige møder med struktureret agenda.

Konklusion

DBT tilpasset hjerneskade kræver fleksibilitet, tålmodighed og tverrfaglig samarbejde. Når det lykkes, kan det give mennesker med hjerneskade konkrete værktøjer til følelsesregulation og livsmestring.