Reaktion på selvmordstanker: En guide for terapeuter

Baggrund

Ifølge Michelle E. Toth m.fl. (Annals of the American Psychotherapy Association) har ca. 71% af psykoterapeuter haft mindst én klient med selvmordsforsøg. Klinikere kan reducere risiko ved at vide, hvilke spørgsmål at stille, og hvordan man handler, når en klient taler om selvmord.

Instruktioner

1. Sikr klientens sikkerhed. Afhænger af indstilling. På akutmodtagelse/psykiatrisk afdeling: observation. Hvis klient aktivt selvmordsfare (kan ikke stoppe tanker om at skade sig): akut indlæggelse/kald ambulance. Hvis passivt selvmordsfare (tanker, men ingen plan/intent): fortsæt dialog, akut indlæggelse måske ikke nødvendig.
2. Vurder risiko. Tal med klient og muligvis pårørende/andre fagfolk. Spørg efter risikofaktorer: nuværende tanker, stofmisbrug, håbløshed/helvedesfølelse, angst, social isolering, underliggende psykisk sygdom, tidligere forsøg, familiekrænkelse, voldshistorik. Alder/køn: 15-24 år højere risiko, mænd lykkes oftere. Adgang til dødelige midler (plan + evne) er vigtig. Antal/alvorlighed af faktorer bestemmer øjeblikkelig sikkerhedsplan og langsigtet behandlingsplan.
3. Vurder beskyttende faktorer. De påhæver ikke nødvendigvis risiko, men hjælper med behandlingsplan ved at bruge klientens styrker: effektiv behandling af psykisk/fysisk/stofmisbrug, familie/samfunds-support, evne til at løse problemer uden vold, kulturelle værdier der afskrækker selvmord.