Forståelse af mentals lidelser: En omfattende undervisningsplan
En undervisningsplan rettet mod en mental lidelse kan øge elevernes forståelse gennem relevant ordforråd, historie, diagnostiske kriterier i DSM-IV-TR (Diagnostic and Statistical Manual for Mental Disorders, Fourth Edition, Text Revision), casestudier, mulige behandlinger og nuværende forskning. Brug af en god lærebog om mentale lidelser (f.eks. en abnorm psykologi bog) kan væsentligt styrke undervisningsplanen.
Grundlæggende
Ved lektionens start udstyres eleverne med definitioner af relevant ordforråd for den specifikke lidelse (eller gruppe af lidelser). En lektion om skizofreni bør mindst indeholde begreber som „skizofreni“, „abnormal“, „DSM-IV-TR“, „vanvid“, „illusion“, „ansigtsudtryk“ og „positive og negative symptomer“. Enten giver man eleverne opgave om at læse og definere ordforrådet før lektionen, eller man præsenterer det under lektionen via hånduddelinger, tavle, whiteboard eller PowerPoint. Kende til ordforrådet hjælper eleverne med at lytte til og læse litteratur om lidelsen.
Herefter kan lektionen gå over i lidelsens historie. Indholdet bør omfatte tidligere terminologier eller andre navne (f.eks. „hysteri“ for „konversionslidelse“), primitive behandlingsmetoder (f.eks. trepanation: huller boret i kraniet), og historiske personer, der antages at have haft lidelsen (f.eks. komponisten Robert Schumann måske havde bipolar lidelse).
Diagnostiske kriterier
En undervisningsplan om en mental lidelse er ikke komplet uden information om de diagnostiske kriterier, som mentale sundhedsfagfolk bruger i DSM-IV-TR. Efter lektionen skal eleven forstå, hvordan klienter med lidelsen kan diagnosticeres. En diskussion af kriterierne skal altid starte med en advarsel: Brug ikke disse kriterier til at diagnosticere folk, hvis (1) du ikke er en licenseret psykisk sundhedsfaglig eller (2) personen ikke er din klient. Forkert brug kan forårsage emotionelt skade.
Når de diagnostiske kriterier er forklaret, kan klassen gå over til klassificering i DSM-IV-TR-akser. Akse I lister den kliniske tilstand, Akse II personlighedsforstyrrelser, Akse III generelle medicinske tilstande, Akse IV psychosociale eller miljømæssige problemer, og Akse V angiver global funktionsvurdering. Øvelser i korrekt kategorisering via arbejdsark og lektier kan hjælpe eleverne med at huske kriterierne.
Aktuelle emner
Giv eleverne supplerende information via nylige forskningsartikler, behandlingsplaner og casestudier. Sådanne oplysninger kan tillade elever at relatere kendte miljødata til forskningsdata om lidelsen. F.eks. kan forskelle mellem mænd og kvinder samt variable klimaer relateres til fundet om, at kvinder er ca. dobbelt så sandsynlige at blive diagnosticeret med unipolær depression, og at sæsonbundet depression hyppigere forekommer på nordhalvkloden. Casestudier kan give indsigt i adfærds- og tankemønstre. Behandlingsplaner hjælper eleverne med at forstå, hvordan personer med mental sygdom kan få hjælp til at genvinde optimal funktionering og højere velvære.
Psykisk sygdom (generelt)
- Overvind minderværdighedskompleks: Strategier til at bygge selvværd
- Behandling af sensorisk integrationsforstyrrelse: Forståelse og coping-strategier
- Mental hospital vs. psykiatrisk hospital: Forstå forskellene
- Etisk afslutning af rådgivningsforhold: En guide for terapeuter
- Serotonin: Forstå dens rolle i mental sundhed & velvære
- Opretholdelse af professionelle grænser i terapi: Guide for terapeuter
- Forståelse og håndtering af adfærdsproblemer hos børn
