Håndtering af impulsivitet efter apopleksi: En omfattende guide

Efter apopleksi

Efter en apopleksi rammes patienten ofte af en række tab: motoriske funktioner, tale, kognition, forståelse, syn, dommekraft, initiativ, hukommelse, navigation og orientering. Ændringer i emotionel og personlighedsmæssig funktion samt impulsivitetskontrol komplicerer tilpasning og behandling. Impulsivitetsproblemer skaber risici for patienten andre og kræver en behandlingsplan.

Identificer impulsivitetsproblemer og forudsætninger

1. Diagnosticer: Få en fuld neurologisk, kognitiv og adfærdsmæssig evaluering. Det giver et baseline til fremtidige komplikationer. Omfattende undersøgelse af læge, efterfulgt af funktionel evaluering af neurolog eller neuropsykolog.
2. Observér nøje: Notér impulsivitetskontrolproblemer i hjemmet eller behandlingsstedet. Eksempler: stå op for hurtigt og miste balance; rejse sig fra rulestol uden at låse hjulene; gribe efter ting og slippe dem. Emotionel impulsivitet og social disinhibition: hurtig vrede, råb, gråd, konflikter, upassende seksuelle bemærkninger. Økonomisk tåbelighed, forsøg på at lave mad, forlade hjemmet, køre eller sætte sig i fare trods advarsler. Det kan se ud som autonomi, men ofte har en neurologisk base.
3. Emotionelle forudsætninger: Identificér frygt, angst, vrede, sorg – symptomer på underliggende humørforstyrrelse, der bidrager til impulsivitet.
4. Behovsbaserede forudsætninger: Hvorfor handler patienten impulsivt? (F.eks. for at tænde TV, gå på toilet).

Formulér en omfattende behandlingsplan

5. Diskutér med fagfolk: Problematferd og forudsætninger med læge og andre professionelle. Diskutér medicin: stimulanter/ADHD-medicin kan hjælpe med impulsivitet, korttidshukommelse, adfærdsmæssig disinhibition. Antidepressiva og anxiolytika kan virke ved underliggende humørforstyrrelser.
6. Rehabilitering: Skriv patienten ind i et program, der adresserer identificerede behovsområder. Rehabilitering kan mindske impulsivitetsproblemernes indflydelse.
7. Teammøde: Saml alle plejere. For hvert problem: udvikl mulige løsninger.

Implementér interventioner

8. Sikker miljø: Antag impulsivitetskontrolproblemer. Indbyg forsinkelser: rulestols-sikkerhedssele, gem nøgler, lås døre, begræns adgang til nøgler, kreditkort, checkbøger.
9. Medicin: Administrér som foreskrevet.
10. Struktur, støtte, overvågning: Sørg for, at alle plejere kender adfærdsproblemer. Omdiriger energi og impulsivitet til positive strukturerede aktiviteter og sociale muligheder.
11. Emotionel reaktivitet: Sæt klare grænser, men eskaler ikke. Vær rolig. Brug afledning, omdirigering, forsinkelse. Hvis patienten vil have noget nu: bekræft, hvornår de kan få det. Hold en liste over ønsker/behov. Brug empati og validering. Lyt, forstå, skab et responsivt miljø.