Skrækkfilm og børn: Forståelse af de psykologiske konsekvenser

Restangst

Skrækkfilm udgraver ofte de mest fundamentale psykologiske frygter, som mennesker oplever. Frygter som frygten for at blive fortæret (f.eks. Hajen eller Texas Chainsaw Massacre), frygten for at blive jagtet (f.eks. Dr. Moreaus ø eller Halloween) eller frygten for at miste kontrol (f.eks. The Shining eller Udrivelsen) er alle dybt forankret i vores psykologi og menneskelige erfaring. Mens voksne typisk kan skelne mellem frygter fra film og frygter fra virkelige traumer, er et barns hjerne ikke fuldt udviklet eller udstyret med voksnes forsvarsteknikker og perspektiv. Nogle børn – og endda nogle voksne – kan lide restangst efter at have set skrækkfilm. Eksempler herpå er frygt for vand eller svømning efter en haj-film, eller øget religiøs ivrighed efter at være blevet forfærdet af en film om Djævelen (f.eks. Rosemarys Baby).

Søvnløshed

Børn holdes ofte vågne ved at se potentielt skræmmende film, men i ekstreme tilfælde kan søvnløshed vare i uger eller genoptræde måneder efter visningen. Situationen kan forværres af restangst og kan endda føre til livslange fobier som frygt for at sove i mørket, frygt for at sove i stilhed, eller endda frygt for at sove sammen med andre.

Besvimelse

En umiddelbar mulig konsekvens for nogle børn er besvimelse. Det sker, når hjernen ikke skelner mellem traume set til underholdning og traume faktisk oplevet. Nogle børn oplever alt, hvad offeret i filmen går igennem, som om de selv var med. Det kan føre til skrig, gråd, rystelser, åndedræt og besvimelse. Et barn, der viser fysiske symptomer som disse, bør straks fjernes fra filmens syns- og hørekreds og hjælpes til at tænke på andet.