Forstå øjebevægelser og deres forbindelse til adfærd

Der findes intet bevisbart link mellem personlighedstype og øjebeægelse. Men der er mange beviser for, at øjebeægelse er linket til ting, der påvirker din personlige adfærd, som stemning, mental tilstand, og endda psykisk sygdom. Øjebeægelser giver en rigdom af information om, hvad en person gør, og hvorfor.

Uærlighed

• Mennesker undgår direkte øjenkontakt mens de løjer, men fordi alle kender det, lærer øvede løjnere ofte at opretholde øjenkontakt, siger psykolog Dr. Paul Ekman i "Telling Lies: Clues to Deceit in the Marketplace, Politics, and Marriage", udgivet i 2009. Ironisk nok, jo mere uærlig nogen er, desto mindre sandsynlig vil de blive fanget. Ekman fandt ud af, at en gruppe mennesker konsekvent gjorde forlænget øjenkontakt mens de løj – patologiske løjnere. Så selvom skiftende øjne er en god indikation på løgn, er ærlige øjne det ikke. Og Ekman peger på, at at undgå øjenkontakt kan være et tegn på frygt, så hvis nogen tror, han bliver dømt skyldig, kan han se skyldig ud, selvom han er uskyldig.

Psykisk sygdom

• Mennesker, der lider af schizofreni, eller er i risiko for at udvikle det, har problemer med visuelt at følge bevægelige objekter. I 2001 viste studier ved Nihon University School of Medicine i Tokyo og University of Medical Sciences i Poznan, Polen, at glatte øjebeægelser – de, der bruges til at følge bevægelige objekter – erstattes af raske øjebeægelser – normalt brugt til at læse en bog eller se omkring et værelse – hos schizofrene. Linket mellem øje-sporing-problemer og schizofreni er så stærkt, at øjetest kan bruges til at teste for sygdommen. Men det betyder ikke, at det er muligt at fortælle, at nogen er schizofren ved at se på deres øjne. Forskellene i øjebeægelser er så små, de er knap nok opfattelige i hverdagen, og de påvirker ikke almindelige aktiviteter som at køre bil eller hoppe i hoppestok.

Ønske

• Videnskabsmænd har kendt til linket mellem forstyrede pupiller og seksuel ophed siden 1970'erne, da Eckhard Hess, en biopsykolog ved University of Chicago, bemærkede, at hans assistents pupiller voksede, da han så et billede af en pin-up pige, som beskrevet i hans bog "The Tell-Tale Eye: How Your Eyes Reveal Hidden Thoughts and Emotions". Hess fandt også ud af, at mennesker fandt potentielle partnere mere attraktive, hvis de havde store pupiller. Endda før det, havde seksuelforskere William Masters og Virginia Johnson bemærket, at nogen, der er seksuelt ophedet, vil blinke ofte og hurtigt på genstand for tiltrækning, som de beskrev i deres bog "Human Sexual Response" i 1966. Men udvidede pupiller og blikke er ikke et sikkert tegn på seksuel tiltrækning – Hess påstod, at en mand's pupiller også vil dilatera, mens han ser på et landskab, og en kvindes ved synet af en baby.