Rådgivningsprincipper og -praksis: Etiske retningslinjer for terapeuter

Terapi- og rådgivningstjenester er brede og varierede. Dog, som alle professionelle, har alle autoriserede rådgivere visse regler, procedurer og praksisser, de skal følge for at være etiske, produktive og passende i deres job. Den følsomme natur af de fleste rådgivningstjenester kræver diskretion, tillid og professionalisme.

Fortrolighed

En af hovedprincipperne i rådgivning er fortrolighed. Det betyder, at en rådgiver ikke må afsløre indholdet af terapisessioner til nogen under de fleste omstændigheder. Normalt er de eneste undtagelser fra denne regel, når patienter bekender en umiddelbar sandsynlighed for, at de vil skade sig selv eller nogen anden, eller når et barn er i risiko for fysisk misbrug. I sådanne tilfælde er rådgiveren juridisk forpligtet til at rapportere voldens sandsynlighed til myndighederne. Afhængigt af voldstypen kan rapporten blive gjort til politiet, børnebeskyttelsen eller en psykisk institution, hvor en selvskadende person kan blive (midlertidigt) tvangsindlagt.

Validering

En af de almindelige praksisser i rådgivning er kunsten til validering. Det betyder at bekræfte, at det, en patient siger, er værdifuldt. Det betyder at versikre patienter om, at de har ret til deres følelser – ikke nødvendigvis at være enig med dem. For eksempel, hvis en patient siger, "Jeg er sur på min bror for at være for sent i dag," kan en terapeut validere hende ved at sige, "Jeg kan forstå, hvordan det ville være frustrerende."

Copingskills

At lære patienter alternative copingskills er en anden praksis i rådgivning. Ofte kommer patienter til terapi med maladaptive copingskills, såsom at drikke, misbruge stoffer eller kodpendens. Det er rådgiverens job at hjælpe dem med at lære og øve copingskills, der ikke har negative konsekvenser. Eksempler på copingskills kan være så simple som at ringe til en ven, tage et varmt bad eller motionere.

Forhold

Et vigtigt princip i rådgivning er, at forholdet er et professionelt. Det kan være nemt for terapeut og patient at se sig selv som at have et personligt forhold, fordi indholdet af deres diskussioner er så intime. Men en dygtig terapeut ved, hvordan man guider møderne, så de to parter opretholder en emotionel distance. Mange professionelle organisationer afskrækker terapeuter i at have personlige relationer med klienter (for eksempel at være golfkammerater) uden for det terapeutiske arena. Seksuelle relationer, under enhver omstændigheder, er uetiske på rådgiverens side.